Nyhedsbrev fra Præhospitalet – oktober 2024
Derfor kan video hjælpe i vurderingen af, om genoplivning kan undlades
Præhospitalet har modtaget flere henvendelser fra praktiserende læger og borgere, som stiller spørgsmål ved brug af video, når borgere ringer 1-1-2 eller kontakter Lægevagtens Natberedskab med potentielt livløse personer.
Her suppleres visitationen ofte med video for at underbygge indringers oplysninger, hvis den sundhedsfaglige medarbejder vurderer, at video er gavnligt i den konkrete situation. Ligesom med mange andre sundhedsfaglige problemstillinger, kan video nemlig give mulighed for mere målrettet vejledning og visitation.
Der er flere eksempler på, at video har været en afgørende informationskilde i opkald om livløse personer. Fx har et videoopkald betydet, at genoplivning blev påbegyndt, hvor indringer ellers havde oplyst i telefonen, at personen med sikkerhed var død.
Drejer opkaldet sig om en potentiel livløs person, skal de sundhedsfaglige medarbejdere som udgangspunkt instruere i HLR over telefonen. I visse tilfælde kan genoplivning undlades – for eksempel i tilfælde af åbenbar død - og her kan video tages i brug, så den præhospitale læge kan ”se med” og derved få flere oplysninger.
Video bruges ikke til at dødskonstatere, hvilket altid sker efter gældende retningslinjer.
Henvendelserne fra borgere og praktiserende læger har betydet, at de sundhedsfaglige medarbejdere i AMK og Lægevagtens Natberedskab nu vil have ekstra fokus på at omtale brugen af video mere hensigtsmæssigt over for indringerne. Fx ved at sige ”Vi vil gerne sætte video på, så vi kan se det sammen med dig”, fremfor ”vi vil gerne filme”, og forsøge at mindske indringers oplevelse af at stå alene i en svær og grænseoverskridende situation.
Tine Pradsgaard Møberg, Oversygeplejersker AMK-vagtcentralen
Anh-Nhi Thi Huynh, Ledende overlæge, Lægevagtens Natberedskab
Bed ikke en patient om selv at ringe 1-1-2
Hvis en patient ringer til egen læge eller vagtlæge og har brug for akut præhospital hjælp, må hverken patient eller pårørende henvises til selv at ringe 1-1-2. Som læge skal du i disse tilfælde selv kontakte AMK på A/B-linjen (70 113 112).
Eneste undtagelse er, hvis patientens opholdsadresse ikke kan oplyses eller der er tvivl om, hvor patienten præcist befinder sig.
Beder du patient eller pårørende selv ringe 1-1-2, forlænges tiden til hjælp. 1-1-2 opkald modtages først af Politiets vagtcentral. De skal verificere adressen og vurdere, at opkaldet drejer sig om en sundhedsfaglig problemstilling, og dernæst viderestille til AMK-vagtcentralen. Patienten kan også blive så dårlig, at han/hun ikke kan ringe 1-1-2.
Når der er sundhedsfagligt personale hos patienten og de vurderer, at patienten har brug for akut præhospital hjælp, er det bedst hvis de ringer direkte til 1-1-2.
Hvis det sundhedsfaglige personale alligevel først ringer til lægehuset, og dernæst bliver bedt om at ringe 1-1-2, forsinkes forløbet som beskrevet ovenfor. Her skal du som læge også selv kontakte AMK på A/B-linjen.
Se tidligere nyhed her: Bed ikke en patient om selv at ringe 1-1-2 (sundhed.dk)
Se også: PatientsikkerhedsNyt, juni 2024 (sundhed.dk)
____________________________________________________________
Niels Christian Emmertsen, Cheflæge, Præhospitalets AMK-vagtcentral
Karen-Dorthe Bach Nielsen, Praksiskonsulent for Præhospitalet, Region Midtjylland