Spring til indhold

Fejlregninger

Vejledning til håndtering af fejlregninger

Nye henvisninger bliver først oprettet i Praksisadministrationens afregningssystem, når den første regning der indsendes på henvisningen er godkendt.

  • Hvis en patient overgår til hjemmebehandling, overgår til svært fysisk handicappet fra progressiv (eller omvendt), eller der er forkert diagnose på henvisningen, skal der anskaffes ny henvisning hos lægen.
  • Henvisninger lukkes ikke automatisk hos Praksisadministrationen. Derfor skal fysioterapeuten skrive til virk.dk/e-boks for at få lukket den gamle henvisning, hvis der af en eller anden årsag er udstedt ny henvisning. Du kan via dette link: Vejledning i at sende digital post se hvordan.
  • Husk altid at tjekke om de nye henvisninger der kommer fra lægen er korrekte. Der bliver ikke honoreret for behandling der er foretaget på forkerte henvisninger. (se checklist for henvisninger).
  • Alle regninger med samme cpr.nr. returneres, hvis der er fejl på én af regningerne, men kun hvis det er på samme henvisning.
  • Returnerede regninger der indsendes igen, skal altid indsendes med den samme behandlingsdato som tidligere. Hvis der indsendes med en anden behandlingsdato er det dokumentfalsk og patientens data på sundhed.dk (mine konsultationer) stemmer ikke overens med de behandlingsdatoer, hvor de reelt har fået foretaget behandling.
  • Statuskonsultation ydelse 0115/0125 anvendes kort forinden udløbet af en henvisning. Afregning for statusredegørelsen forudsætter en særskilt konsultation med patienten, og der kan ikke afregnes en normalbehandling samme dag. Ydelsen Statuskonsultation dateres i afregningen pr. den dato, hvor statusundersøgelsen (statuskonsultationen) er udført, og på den "gamle" henvisning. I særlige tilfælde kan statuskonsultationen udføres samme dag som holdtræning. I så tilfælde afregnes statuskonsultationen med ydelse 0125
Fejltekst
  
Løsning
  
Speciale 62
Henvisningen er udløbet pr. xx.xx.xxxx
Henvisningen er lukket, enten fordi den er forældet, eller fordi en klinik har bedt om at få den lukket. Ring eller skriv til Praksisadministrationen, hvis du ikke er enig.
Der findes en anden åben henvisning
Der er 2 gældende henvisninger. Skriv til Praksisadministrationen via Virk.dk for at få lukket den ene henvisning.
Der er angivet både hjemmebesøg og holdtræning Holdtræning kan ikke foregå i hjemmet. Henvisningen skal være til klinikbehandling. Tjek altid, at henvisningen er korrekt inden den tages i brug.
Der kan ikke gives hjemmebehandling i forbindelse med progressiv sygdom
Henvisningen er til progressiv sygdom uden svært fysisk handicap, og der kan ikke gives hjemmebehandling til disse patienter. Tjek altid, at henvisningen er korrekt inden den tages i brug.
Kombinationen af statistikfelter/diagnosekode er ikke gyldig Tjek at henvisningens diagnosekode er korrekt i.h.t. Sundhedsstyrelsens diagnoseliste. Hvis diagnosen er 1O kan den ikke være progressiv med mindre en speciallæge har vurderet, at patienten er progressiv. Send udskrift af speciallægevurderingen via digital post til Praksisadministrationen og indsend regningen igen.
Forløbsydelse 0xxx skal være sammen med behandlingsydelse
Registrer en behandlingsydelse samme dag som forløbsydelsen.
Patienter med diagnosekode 2I, 2G, 2D og 2F skal være i struktureret forløb Registrer en forløbsydelse (ydelse 0211-0234) sammen med en behandling i hver måned der behandles. Hvert ydernummer, som behandler patienten skal  registrere en forløbsydelse, også selv om forløbsydelsen deles med et andet ydernummer.
Regionen giver ikke tilskud til lokaleleje fx 6101. Forkert ydelse.
Genindsend regningen med korrekt ydelse for holdtræning fx 6001
Begge specialer

Ydelse 0110 eller 0120 kun én gang pr. patient. Tidligere foretaget (dato)
Ydelse 0110/0120 må kun forekomme én gang pr. patient i behandlingsforløbet for samme sygdomsaktivitet, med mindre patienten har skiftet klinik. Hvis der er gået mere end et år siden patienten har været i behandling på klinikken må der dog tages en ydelse 0110 eller 0120 igen.
Ydelse 0115 skal forekomme sidst i et henvisningsforløb Statuskons. 0115 skal altid forekomme sidst i et henvisningsforløb, og skal dermed registreres på den henvisning der er på vej til at udløbe.
Ydelserne er ikke tidligere honoreret og kan derfor ikke tilbageføres
Denne/disse ydelse(r) er ikke udbetalt tidligere på denne dato på denne patient, så der er ikke noget der kan krediteres i. Måske har der tidligere været en fejlregning. Tjek om der er foretaget behandling på denne dato, og indsend ydelsen igen.
Afstandstillæg 2xxx skal forekomme sammen med konsultation eller holdtræning
Der skal altid være en behandling på samme dag som der er taget afstandstillæg.
Ydelse 0131 (videokons.) skal være forudgået af en behandling
Patienten skal inden for det seneste år have fået en konsultation på klinikken eller i hjemmet forud for en videokonsultation.
Ydelse 0131 må ikke forekomme samme dato som ydelse 2101(afstandstillæg)
0131 er videokonsultation, og der kan ikke tages afstandstillæg sammen med. Slet ydelse 2101 og genindsend.
Ydelse xxxx må kun forekomme én gang pr. dato
Ydelsen er tidligere honoreret på denne dato, og skal ikke genindsendes. Tjek fejlisten på sundhed.dk.
Her er der angivet hvilke datoer det drejer sig om. Det kan nemlig godt være ydelser, som ikke tidligere er honoreret på den samme regning.
Der findes ikke en elektronisk henvisning Henvisningen er ikke hentet korrekt fra Henvisningshotellet. Prøv at hente den igen.
Ydelse 8050, 4xxx, 5xxx, 6xxx, 7xxx (holdtræningsydelser) må ikke forekomme på samme dato som ydelse 0110/0111 Hvis patienten har fået både holdtræning og 1. konsultation/individuel kons. samme dag - bruges ydelse 0121 for individuel kons.  (ydelse kun i forbindelse med holdtræning) + holdtræningsydelsen og ydelse 0120 for 1. konsultation + holdtræningsydelsen (dog kun hvis det er samme speciale.)
Speciale 51

Ydelse 0121 eller 0122 skal være på samme dato som ydelse 8050 Der er ikke en ydelse 8050 (holdtræning) på samme dato som ydelse 0121/0122. Hvis et andet ydernummer har haft patienten til holdtræning, skal begge ydere indsende ydelse 8050 og 0121 på samme dato på samme speciale. Hvis der fx er holdtræning samme dag på et andet speciale, er det ydelse 0111 der skal anvendes.
Ydelse 0111/8050 må ikke benyttes samtidig med, at pt. er i et struktureret forløb. Giv besked, hvis det strukturerede forløb er afsluttet.
Benyt en struktureret forløbsydelse (02xx) hvis pt. fortsat er i et struktureret forløb, eller giv besked via e-boks hvis pt. er afsluttet i det strukturerede forløb.
Regningen har ingen ydelser der giver ret til automatisk oprettelse af henvisning Alle strukturerede forløb skal altid starte op med en supplerende indledende konsultation eller en forundersøgelse. Tjek at der er indsendt en ydelse 0221/0222, 0231/0232, 0241/0242, 0251/0252, eller en 0261/0262 alt efter hvilket forløb det handler om.

Der kan også være andre grunde til at regningen er returneret, men så vil der være angivet en tekst til returregningen.

____________________________________________________________

Sundhed og Praksis, Koncernøkonomi, Region Midtjylland