Milepælsundersøgelser
Vejledning
Her finder I en vejledning til, hvordan man skal forholde sig, hvis en patient af den ene eller anden årsag ikke modtager en milepælsundersøgelse indenfor det interval på +/- 2 hverdage, som regionerne tillader.
Hvis ikke der er en førstegangsydelse, f.eks. 1040 eller 1041, afvises alle efterfølgende milepælsydelser. Men hvis f.eks. 1042 afvises, er det ikke givet at 1043 afvises, hvis den altså ligger 4 uger efter 1040/1041.
Som udgangspunkt skulle de mellemliggende ydelser 1045, 1055 og 1065 også gerne være relateret til forundersøgelsen og ikke blive afvist, så længe der er en forundersøgelse. De bør angiveligt ikke afvises, selvom der er en forudgående milepælsundersøgelse, der er gået skævt.
Alle ydelser vil blive godkendt når de indsendes korrekt igen, såfremt der ikke er en anden fejl ved ydelsen.
Stemmer ovenstående ikke overens med det I oplever, er i meget velkomne til at kontakte kiropraktor konsulenten: Jeppe Mølgaard Mathiasen, jepmat@rm.dk
Man sender følgende oplysninger til praksisadministrationens funktionspostkasse: fys-team@rm.dk
- Cpr.nr.
- Ydernummer
- Ydelses kode det drejer sig om
- Hvilken dato ydelsen skulle have været taget
- Behandlingsdatoen som patienten i stedet har fået
- Årsag
Hvis du har en "sikker mail/krypteret mail" at sende fra, er funktionspostkassen altid sikker at sende til. Det kræver blot at man også sender fra en sikker mail.
Har man ikke en sikker mail at sende fra, opfordrer Praksisadministrationen yderne til at sende digitalt gennem deres e-boks tilkoblet deres cvr-nummer. Det også er den postkasse, de ofte kommunikerer til.
Her finder du en vejledning til at sende digitalpost til praksisadministrationen via e-boks
-------------------------------------------------------------------
Jeppe Mølgaard Mathiasen, Kiropraktor konsulent