GDPR i almen praksis
Spørgsmål og svar
Som praktiserende læge behandler du oplysninger om patienter, og du er derfor ansvarlig for dine patienters data. Som dataansvarlig er der en række forpligtigelser, som skal sikres, så data behandles forsvarligt. PLO har samlet typiske spørgsmål og svar om datasikkerhed, risikovurdering, sikkerhedsbrud, databehandleraftaler og meget mere. Ved log-in på nedenstående sider kan du tilgå en skabelonpakke over de dokumenter du er forpligtet til at dokumentere for at overholde GDPR i almen praksis.
Spørgsmål og svar om GDPR i almen praksis
Sådan får du en praksis, der overholder GDPR
Journalopbevaring i tilfælde af lægeskift eller død
Patientjournaler skal opbevares i 10 år, men længere hvis der verserer en sag.
Pligten til at opbevare hele patientjournalen (fra oprettelse/første notering til seneste tilføjelse i patientjournalen) gælder i 10 år fra seneste tilføjelse i patientjournalen.
Patientjournalen omfatter journalnotater, medicinering, korrespondancemeddelelser, epikriser, prøvesvar, røntgenbilleder m.v.
Pligten til at opbevare en journal gælder også, selvom patienten er død.
Skifter en patient læge anbefaler PLO, at du fortsat opbevarer journalen de gældende 10 år i tilfælde af, at denne skal anvendes som dokumentation til for eksempel serviceklagesager eller controlling. En kopi af journalen skal selvfølgelig stadig sendes til patientens nye læge med mindre patienten ikke ønsker dette. Læs mere om journalopbevaring her.
7 gode råd om IT-sikkerhed
Datatilsynet har samlet 7 gode råd om IT-sikkerhed som kan hjælpe små og mellemstore virksomheder med at styrke deres basale digitale sikkerhed:
1. Få overblik over vigtige data og systemer
2. Opdater programmer, herunder applikationer, løbende
3. Køb antivirus og firewall
4. Tag backup af data
5. Lær at spotte mistænkelige e-mails
6. Lav stærke adgangskoder
7. Stil sikkerhedskrav til IT-leverandører
Indholdsansvarlig
Datakonsulent Karen Tvergaard
Mail: datakonsulent@rn.dk