Privatmarkering og frabedelse af datadeling
I takt med at almen prasis deler flere data med sundhedsvæsenets parter opstår der situationer hvor patienter ønsker data skjult eller ikke ønsker data delt med fælles sundhedsplatforme som sundhedsjournalen på sundhed.dk. Denne vejledning skal hjælpe almen praksis med at navigere i de forskellige datatyper patienten kan privatmarkere eller frabede deling af, men også hvad almen praksis kan gøre for at imødekomme patientens ønske om at skjule data med øvrige sundhedsaktører.
Hvad betyder privatmarkering og frabede deling?
Om Patienten skal privatmarkere eller frabede deling af sine oplysninger afhænger af, hvor patienten vil begrænse andres adgang til sine sundhedsdata. Begge muligheder betyder, at de valgte sundhedsdata ikke deles via Sundhed.dk eller Sundhedsjournalen.
På Sundhed.dk i Aftaler, Prøvesvar, Forløbsplaner, Spørgeskemabesvarelser, Hjemmemålinger og Diagnoser kan patienten frabede deling med bestemte sundhedspersoner, behandlingssteder eller i en bestemt periode.
På Sundhed.dk i Journaler og Medicin kan patienten privatmarkere et bestemt journalforløb eller en medicinordination. Patienten kan vælge, om privatmarkeringen kun skal gælde en selv, sundhedspersoner eller begge.
Hvad skal almen praksis vide?
Når en patient ønsker, at oplysninger om vedkommendes helbred ikke skal være synlige for andre sundhedspersoner, er det vigtigt først at afklare hvilke oplysninger patienten ønsker skjult, og hvor de ligger. Der findes ikke ét samlet sted hvor praktiserende læge kan skjule data eller lave privatmarkering af hele patientjournalen. Oftest skal patienten selv foretage privatmarkeringen på sundhed.dk under Min Side og Skjulte data. Almen praksis kan vejlede patienten om, hvor indstillingerne findes på sundhed.dk og oplyse patienten om, hvilke konsekvenser skjulte data kan have for patientens forløb.
En patients ønske om fortrolighed ændrer ikke i sig selv sundhedspersonens pligt til at journalføre nødvendige oplysninger. Privatmarkering skal anvendes, når den relevante funktion findes og betingelserne er opfyldt – ikke som erstatning for korrekt journalføring.
Overblik over forskellige datatyper - hvem kan hvad?
Pårørende er et særskilt område
“Privatmarkering” handler ikke kun om andre sundhedspersoner. En meget almindelig situation i almen praksis er: Ægtefælle ringer og spørger til patientens blodprøver, diagnose, medicin eller aftale.
Her er det tavshedspligten og samtykke/fuldmagt, der er centralt. Patienten har som udgangspunkt krav på fortrolighed, og fortrolige oplysninger må ikke videregives til pårørende uden samtykke, medmindre der er et særligt retligt grundlag. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggjorde i januar 2026 en opdateret vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt i samarbejde med pårørende. Læs den her
Hvis almen praksis har behov for at se privatmarkeret oplysninger i FMK
Hvis en læge ønsker at se privatmarkerede lægemiddelordinationer kan det ske på to måder:
- Patienten giver samtykke hertil
- Lægen gør brug af værdispringsreglen
Sundhedsloven §42: Læger kan indhente oplysninger, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til borgeren. I FMK-online skal der angives med hvilken begrundelse, der ønskes adgang til privatmarkerede lægemiddelordinationer. For at angive samtykke eller værdispring, tryk ”Detaljer” Angiv Samtykke eller Værdispring og tryk ”Registrer”
Patienten kan følge med i hvem der har set skjulte sundhedsdata
Under din ’Log’ kan patienten se, hvilke sundhedspersoner der har søgt oplysninger i deres sundhedsdata på sundhed.dk Her vises også hvis sundhedspersonale har gjort brug af værdispringsreglen.
Indholdsansvarlig
Datakonsulenterne Louise G. Vejlø og Karen Tvergaard
Mail: Datakonsulent@rn.dk