FMK-online
FMK-online
Adgangen til FMK sker normalt gennem klinikkens journalsystem. FMK oplysninger kan dog også findes via www.fmkonline.dk, hvor man logger på via NemLog-in.
FMK-online giver via log ind følgende muligheder:
- Fremsøge en borgers medicinkort
- Recept til person uden et CPR nr. (opret recept til person uden et CPR nr.)
- Recept til brug i praksis (opret recept til brug i praksis)
- Bemyndigelser (rediger medhjælpers bemyndigelser og se medhjælpslog)
- Tilskudsansøgninger (administrer dine tilskudsansøgninger)
- Receptanmodninger (administrer receptanmodninger for din organisation)
Alle opslag vedrørende patienter på FMK-online logges i patientens ”Min Log”. Husk at indhente informeret samtykke fra patienten, hvis der indhentes indhentes oplysninger via FMK-online.
Vejledning til FMK-online og ovenstående emner findes her.
DDV (Det Danske Vaccinationsregister)
Autoriserede sundhedspersoner kan registrere vaccinationer.
Pr. 1. februar 2017 blev rettigheder til Det Danske Vaccinationsregister (DDV) ændret, således at alle autoriserede sundhedspersoner (dvs. sygeplejersker, jordemødre og sosu-assistenter)
kan registrere vaccinationer. Når du er logget ind på FMK-online, fremsøger du den ønskede patient i boksen ”Find patient på FMK-online” og trykker derefter på søg.
Når den ønskede patient er fremsøgt, vælg ”Vaccinationer” i panelet til venstre. Her vises patientens vaccinationskort. Se vejledning til DDV her.
Bemyndigelse af medarbejdere
Læger, tandlæger, jordmødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter har adgang til FMK-online i kraft af deres autorisation. De kan bemyndige deres medhjælpere på fmk-online.dk under "Administrér medhjælpere". Apotekere har også adgang og kan under "Administrér medhjælpere" give ansatte farmaceuter og farmakonomer adgang til FMK-online. Find vejledningen: Bemyndigelse af medhjælp. Det at bemyndige en person til fx at oprette nyansatte på FMK-online kan ikke uddelegeres af den der bemyndiger, da en digital signatur ikke lånes ud til andre.
Erstatnings-CPR-numre på FMK-online
Flere lægepraksissystemer henviser til FMK-online for at oprette patienter uden CPR-nummer. Se vejledning her: Anvendelse af erstatnings CPR i FMK-online.
Hver region har sit eget set-up for udstedelse af erstatnings-CPR-numre, dette betyder også, at det samme nummer kan være tildelt forskellige personer, og at det derfor ikke kan bruges i tværgående systemer. Det nye nationale eCPR-register via FMK-online er desværre ikke integreret med Region Nordjyllands EPJ. Læs mere om eCPR på FMK-online her.
NB! I Region Nordjylland skal almen praksis kontakte Sekretariatet for Akutmodtagelse og Traumecenter for tildeling af oprettelse af erstatnings-CPR når patienten skal have analyseret blodprøver eller henvises videre til undersøgelse på sygehuset (ekstern kontakt) Se nedenstående vejledning.
Vejledning for oprettelse af erstatnings-CPR ved rekvirering af laboratorieprøver i lægepraksis
Support
Spørgsmål om brug af FMK i eget journalsystem skal rettes til eget systemhus.
Spørgsmål til brugen af www.fmkonline.dk kan rettes til servicedesk@sundhedsdata.dk, telefon: 33 32 39 00 (hverdage 9-15)
Indholdsansvarlig
Datakonsulent Karen Tvergaard
Mail: datakonsulent@rn.dk