Forløbsplaner
Hvad er forløbsplaner?
Forløbsplaner tilbydes til patienter med diagnoserne KOL, diabetes og iskæmisk hjertesygdom, som et værktøj til at inddrage patienten og understøtte egenomsorg, men kan også bruges som et IT-redskab i almen praksis til at få overblik over behandlingskvaliteten.
Det sundhedsfaglige indhold i forløbet defineres ud fra relevante retningslinjer og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, DSAM m.fl.
Forløbsplaner for iskæmisk hjertepatienter, KOL og diabetes tilgås alle fra samme sted i dit lægesystem og opbygningen i forløbsplanerne er overordnet ens.
Dog er hjerteforløbsplanen lavet anderledes end de to forudgående, da den også medtager ”risikanter” grupperet efter hypertension og forhøjet kolesterol, som begge giver forhøjet risiko for at udvikle hjertesygdomme. Hjerteplanen er altså ikke som de to første forløbsplaner for KOL og diabetes udelukkende målrettet patienter med verificerede diagnoser. Denne udvidelse af målgruppen er medtaget for at give klinikken et bedre overblik over en stor og vigtig population i praksis og for at skabe mulighed for, at en patient med både diabetes og en hjertesygdom kun får én plan frem for to parallelle planer.
Patientens forløbsplan og fremtidige udviklingsplaner
Patienten kan selv få adgang til sin forløbsplan på www.forløbsplan.dk og via Min Læge App. Der arbejdes løbende på at forbedre patientens digitale forløbsplan. Den integrerede visning af forløbsplaner for diabetespatienter er tilgængelig i MinLæge for alle patienter med en diabetesplan. Forløbsplanerne er flyttet til et selvstændigt menupunkt "Mit Forløb" i Min Læge Appen. Der arbejdes aktuelt på en integreret visning af KOL- og hjerteplaner. Fremtidigt igangsættes et mere konkret arbejde med at redefinere det nuværende koncept for forløbsplanerne, så forløbsplaner fremover passer sammen med de øvrige it-projekter, der er aftalt mellem PLO og RLTN f.eks. Intelligent Indbakke, Diagnosekort, Klinikkens Cockpit m.fl. Læs mere om forløbsplanernes projektstatus og udviklingsplaner på MedComs hjemmeside, hvor du bl.a. også finder regional og national statistik for anvendelsen.
Overenskomsten og forløbsplaner
I OK22 er det beskrevet, at hver kapacitet skal have oprettet fem forløbsplaner og som minimum vedligeholde fem årligt de efterfølgende år. Når du er inde på "Patientlisten" eller "Overblikket" vil du øverst højre hjørne kunne klikke på "OK22 Målopfyldelse". Her kan du se hvor mange forløbsplaner du har oprettet og vedligeholdt. På PLO’s hjemmeside kan du læse om de aftalemæssige forhold vedr. overenskomstens forpligtigelse til at tilbyde de relevante patienter en digitale forløbsplan.
Databehandleraftale og artikel 30-fortegnelse
Du skal kun lave én databehandleraftale med KiAP.
Husk at opdatere din GDPR artikel 30-fortegnelse med den databehandleraftale, som du har underskrevet med KiAP.
Hjælp til forløbsplaner?
Har du generelle spørgsmål til forløbsplaner kan du måske finde svarerne her: KiAP's FAQ
Introduktionsvideoer
Medcom har desuden samlet en lang række informationsmateriale som kan tilgås: her
Du har mulighed for at bestille Nord-KAPs brochure om forløbsplaber her. Har du brug for Forløbsplans visitkort til uddelegering til jeres patienter, så kontakt din datakonsulent.
Konsulenthjælp
Nord-KAPs datakonsulenter tilbyder lægepraksis hjælp til at komme godt i gang med at anvende forløbsplaner. Der er hjælp at hente til både de tekniske opsætninger og den praktiske anvendelse. Der er også mulighed for hjælp til at komme i gang med at arbejde med dataen fra forløbsplaner. Datakonsulenterne tilbyder undervisning for både læger og personale i klinikken.
Har du brug for hjælp eller undervisning i jeres praksis, så kontakt datakonsulenterne:
Mail: datakonsulent@rn.dk Telefon: Louise Vejlø: 21152516 eller Karen Tvergaard: 92431999
Indholdsansvarlig:
Datakonsulent Louise Gordon Vejlø og Karen Tvergaard
Mail: datakonsulent@rn.dk