Virtuelle Venteværelse
En af funktionerne i Min Læge-appen er videokonsultation, der gør det muligt for patienter at stille sig i kø i et virtuelt venteværelse. Praktiserende læger skal tilbyde denne mulighed, men det er lægens der vurderer, hvilke patienter der er egnede.
Som supplement til dette, er der desuden mulighed for at sende en "video-sms" til patienten, som via et link får direkte adgang til den virtuelle konsultation aftalt med lægen. Denne løsning er tænkt som et tilbud til de patienter, som ikke kan bruge min Læge-appen f.eks. på grund af tekniske problemer. Se hvordan du sender sms-invitation her.
Der findes også en Kontakt Læge app, som efter aftale med lægepraksis, giver kommunale sundhedspersoner mulighed for at ringe ind i lægens virtuelle venteværelse. Kontaktlæge app’en kan bruges på tablets af kommunale sundhedspersoner på vegne af borgere, som ikke selv magter teknologien, eller uafhængigt af en borger.
Hvordan kommer jeg i gang med videokonsultationer?
Forskningsenheder for Almen Praksis, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og European Society for Quality and Safety in Family Practice (EQuiP) har udarbejdet en tjekliste og en guide til at komme i gang med videokonsultation.
Vejledninger
Øverst i højre hjørne på https://minlaegeapp.dk/ findes både klinik- og patientvejledning til MinLæge app'en og Kontakt Læge app'en.
Support
Firmaet Trifork kan kontaktes på videosupport@trifork.com eller telefon: Mandag - onsdag klokken 12-15 på nummer: 20 61 84 51
(PLSP er 2. line support til Trifork).