ADHD under kontrol?
Varighed
Ca. 1,5 time
Om klyngepakken
I 2024 blev ”Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser” revideret, således at egen læge har fået flere beføjelser indenfor den medicinske behandling af ADHD-patienter. Det giver indimellem anledning til spørgsmål:
- Er patienten stadig velbehandlet – eller måske overbehandlet?
- Hvornår giver det mening at henvise til psykiater for medicinjustering - og kan vi skrive en korrespondance eller ringe?
- Hvilke alternativer findes der til methylphenidat, hvis dette giver bivirkninger?
- Hvad med gravide og ammende?
- ADHD-medicin og kørekort?
Et stigende antal patienter i medicinsk behandling for ADHD/ADD kan opleves som en voksende opgave. Hvordan klarer andre praktiserende læger dette? Hvilke elementer indgår i halvårsstatus? Hvor ofte skal patienterne fremmøde til medicinfornyelse?
Disse punkter og mange flere vil I blive klogere på, hvis I bestiller den nye klyngepakke ”ADHD under kontrol?”, som Lægemiddelenheden tilbyder i 2026-2027. En lægemiddelkonsulent vil stå for hele oplægget.
Efter klyngemødet
Klyngepakken kan efter klyngemødet suppleres af en praksispakke mhp. inddragelse af praksispersonale og implementering af budskaberne i klinikken.
Kontakt og bestilling
Klyngepakken udbydes fra 1/3/2026 og kan bookes via mail: kvalitetsklynger@rn.dk eller tlf.: 21 67 17 17