Nyt om klyngepakker
I nedenstående kan du se en oversigt over nye klynge- og praksispakker fra KiAP.
Alle pakkerne kan tilgås og bestilles her
Ny klyngepakke om demens og antipsykotika i almen praksis
KiAP har lanceret en ny klyngepakke om demens og antipsykotika i almen praksis og samarbejdet med kommunen. En klinisk ekspertgruppe bestående af praktiserende læger, en demenskoordinator, en plejehjemsleder og en speciallæge i ældrepsykiatri har været med fra idéudvikling til testafprøvning. Klyngepakken giver mulighed for at arbejde struktureret med patienter med demens, som får antipsykotika samt styrke det lokale samarbejde med kommunen gennem systematik og opfølgning. Nord-KAP kan hjælpe med at invitere relevante kommunale samarbejdspartnere til klyngemødet. Læs mere om klyngepakken her
Ny praksispakke om demens og antipsykotika
KiAP har udviklet en praksispakke med redskaber til at skabe overblik over brug af antipsykotika blandt patienter med demens i egen praksis. Praksispakken består af materialer og redskaber, som kan tilgås, når behovet for behandling opstår - eller skal følges op på. På praksispakkesiden findes blandt andet en guide, der viser, hvordan du i eget lægesystem kan trække en patientliste og nemt få overblik over klinikkens patienter med demens, som er i behandling med antipsykotika. Derudover indeholder praksispakken redskaber til vurdering af indikation og forslag til medicinsk behandling baseret på den nyeste faglige viden om best practice. Du finder også inspiration til samarbejde med kommunen samt kontaktoplysninger på både demenskoordinatorer i kommunen og ældrepsykiatrien i regionen. Tilgå praksispakken her
Ny klyngepakke med fokus på nyrerne
KiAP har lanceret en ny klyngepakke med fokus på patienternes nyrer og omhandler to grupper af patienter med høj risiko for nyreskade: Patienter med medicin-kombinationen triple whammy samt diabetespatienter i behandling med Metformin. Med klyngepakken følger to praksispakker, der indeholder konkret vejledning til, hvordan man nemt kan fremsøge disse patienter, og hvordan man handler på det i sit lægehus efter klyngemødet. Du kan læse mere om klyngepakken her
Nye praksispakker med fokus på nyrerne
Til klyngepakken med fokus på nyrerne har KiAP også udgivet 2 praksispakker. Praksispakkerne om Metformin og Triple whammy giver værktøjerne til at iværksætte tiltag på klinik- og patientniveau med henblik på at sikre en korrekt medicinering, der ikke belaster patienternes nyrer.
Ny klyngepakke om Familiær hyperkolesterolæmi
KiAP har lanceret en ny klyngepakke, som giver klyngen en kort faglig opdatering og fokuserer på, hvordan klyngen kan identificere patienter med særlig risiko for familiær hyperkolesterolæmi gennem egne data. Patientliste med tilhørende redskaber er tilgængelig i egen praksis, så arbejdet med at finde og håndtere egne risikopatienter kan fortsættes efter mødet. Læs mere om klyngepakken her
Ny klyngepakke om KOL
KiAP har lanceret en ny klyngepakke omhandlende KOL i almen praksis. Klyngepakken tager udgangspunkt i klinikkens egne data fra forløbsplanerne og er opdelt i blokke. Det betyder, at der er mulighed for at sammensætte klyngemødet ud fra eget ønske og den tid, der er til rådighed. Vælg mellem ”KOL-organisering og teamarbejde i klinikken”, ”KOL-behandling efter ny vejledning” og ”Samarbejde med kommunen om sårbare KOL-patienter”. Nord-KAP kan hjælpe med at invitere relevante kommunale samarbejdspartnere til klyngemødet. Klyngepakken kan bestilles her
Indholdsansvarlig
Katrine Bang, Nord-KAP, katrine.bang@rn.dk