Nordjyske klynger
Om Nordjyske klynger
Faglige fællesskaber
OK 18 lægger op til kvalitetsudvikling og -arbejde, som baseres på frivillighed, interessen for faget Almen Medicin og et ønske om samarbejde i lokalområdet. Det
forventes, at det faglige fællesskab i klyngerne vil bidrage til dette.
Det giver plads til nye ideer og initiativer samt styrker samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen til gavn for patienterne.
Udviklingen sker på baggrund af de erfaringer, vi gør os undervejs, og ”metodefriheden” gør det muligt, at bygge på klyngens egen ideer og initiativer. Rigtig god fornøjelse med kvalitetsarbejdet i klyngerne.
Med venlig hilsen
Annemette Alstrup, Formand PLO-Nordjylland.
Marianne Siersbæk, Koordinerende læge Nord-KAP
Fra idé til handling
I Region Nordjylland har vi gennem Nord-KAP opbygget et godt samarbejde og en struktur, som har understøttet Almen Praksis i kvalitetsudviklingen gennem mange år.
Vi er enige om, at vi gerne vil bevare de gode relationer, den gode synergi og bygge videre på Nord-KAPs fundament, som kan bidrage til at skabe sammenhæng mellem Almen Praksis og de øvrige aktører i Sundhedsvæsenet. Blandt andet hospitalerne, kommunerne, samarbejdet med Klinisk Institut og Center for Forskning i Almen Medicin, Aalborg Universitet.
I takt med efterspørgslen fra klyngerne vil Nord-KAP tilbyde og udvikle forskellige former for understøttelse alt efter ønsker, behov og tilbagemeldinger – fra ide til handling. Læs mere om hvad Nord-KAP kan tilbyde i nedenstående.
Nord-KAPs opgave
Nord-KAPs opgave er forsat at skabe rammerne for, at almen praksis altid kan levere den bedste kvalitet i patientbehandlingen. Det søger vi at opnå ved at:
- Bygge bro i samarbejdet mellem Almen Praksis og sund-hedsvæsenets øvrige aktører.
- Stimulere den faglige udvikling i almen praksis baseret på synergi mellem uddannelse, implementering, forsk-ning og kvalitetsudvikling.
- Gøre Almen Praksis dygtigere på faglig-, organisatorisk- og patientoplevet kvalitet.
Nord-KAP kan lette arbejdet i klyngerne
Læs mere om Nord-KAPs tilbud til klyngerne her
Netværk for klyngekoordinatorer
Nord-KAP faciliterer et regionalt netværk for klyngekoordinatorer i Nordjylland.
Nord-KAP har i et samarbejde med de nordjyske klyngekoordinatorer etableret et ”Netværk for klyngekoordinatorer”. Netværket mødes 2 x årligt á 3 timers varighed. Det er Nord-KAP som er ansvarlig for indkaldelse til netværksmøder. Emner til møderne aftales i fællesskab.
Klyngekoordinators ansvar og opgaver
- At skabe de bedst mulige rammer for kvalitetsarbejdet i klyngen
- At fremskaffe og vise datagrundlag (datapakker) til drøftelse af kvalitetsudvikling
- At sikre fremdrift gennem kontinuerlig opfølgning
- At klyngeindsatsen opleves som faglig menings-fuld for klyngemedlemmerne
- At samle lægerne til klyngemøder, udarbejde dagsorden, sørger for lokale og forplejning m.m. (overordnet ansvar)
- At fungere som klyngens kontaktperson til det omliggende sundhedsvæsen
Det er den enkelte klynge, som selv definerer og beslutter klyngekoordinators endelige opgaver, ansvar og honorering herfor.
Klyngekoordinatoren kan, hvor det findes relevant, og der er et behov, trække på Nord-KAPs understøttende funktioner, som kan bidrage i forhold til værktøjer og metoder til at arbejde systematisk med kvalitetsarbejdet i klyngen.
Klyngebudget
I gældende overenskomstperiode er der årligt øremærket en del af kvalitets- og efteruddannelsesmidler (KEU midler) i Region Nordjylland til de nordjyske klynger.
Hver klynge får et driftstilskud pr. tilmeldt patient hos klinikkerne i klyngen (reguleres med honorarudviklingen).
En klynges økonomi vil således afhænge af antallet af tilmeldte patienter i de deltagende klinikker.