Erfaringer fra audit af tilbagehenviste henvisninger
Budskaber fra audit
- På flere afdelinger er der uoverensstemmelse mellem den ønskede vurdering og udredning fra henvisende læger, og det afdelingerne kan tilbyde.
Til almen praksis
- Opmærksomhed på om patienten hører hjemme hos praktiserende speciallæge eller på hospitalet. I flere af de auditerede forløb, blev det vurderet, at patienten burde henvises til speciallæge praksis (bl.a. neurologien, reumatologien, ortopædkirurgien), fremfor til en højtspecialiseret hospitalsafdeling.
- Opmærksomhed på at anføre en klar problemformulering i henvisningen samt objektive fund. I de henvisninger hvor der var mangler, var det primært disse emner hvor der var forbedringspotentiale.
Til hospitalet
- På afdelingerne er der opmærksomhed på at korrespondancer ved tilbagehenvisning bør være handlingsanvisende, og lange standardsvar bør undgås. Flere af afdelingerne har aftalt opfølgende indsats vedr. dette i samarbejde med praksiskonsulenterne.
Om audit af afviste henvisninger
I perioden fra december 2025 til april 2026 blev der gennemført seks audit af tilbagehenviste henvisninger på Regionshospital Nordjylland (RHN) og Aalborg Universitetshospital (AaUH). Audit blev gennemført på afdelinger udvalgt i samarbejde mellem praksiskonsulenter, PLO-Nordjylland og hospitalet:
- Kardiologi, RHN d. 12. december 2025
- Reumatologi, RHN d. 9. december 2025
- Urinvejskirurgi, RHN d. 6. januar 2026
- Ortopædkirurgi, AaUH d. 20. april 2026
- Nefrologi, AaUH d. 20. april
- Neurologien, d. 19. maj 2026
Erfaringer fra audit
- Patientmålgruppen: Langt størstedelen af henviste patienter, blev vurderet af være henvist til korrekt afdeling og som værende inde for afdelingens målgruppe.
- Vurdering af afvisningen: Langt størstedelen af de afviste henvisninger, blev vurderet som ’korrekt afvist’ af auditdeltagerne. Den hyppigste årsag til tilbagehenvisning var, at afdelingen ikke havde et udrednings-/behandlingstilbud til den givne patient, med opfordring om videre udredning/behandling i almen eller speciallægepraksis. En mindre del af henvisningerne manglede oplysninger om relevante undersøgelser og objektive fund, som efterspurgt fra afdelingen.
Den vigtigste pointe var, at der diskrepans mellem det efterspurgte udrednings- og behandlingsbehov og den faktiske kapacitet på hospitalerne. - Svar til henvisende læge: I de fleste tilfælde blev det vurderet, at egen læge havde modtaget ’tilfredsstillende’ information med råd og vejledning om det videre forløb. På nogle afdelinger bestod informationen i velfunderede, individuelle vurderinger lavet af visiterende læge. På andre afdelinger var det primært standardfraser.
- Kvaliteten af henvisninger: I de fleste tilfælde blev det vurderet, at kvaliteten af henvisningen var ’tilfredsstillende’ eller ’tilfredsstillende, men med få mangler’. De henvisninger, hvor kvaliteten blev vurderet som ’ikke tilfredsstillende’, var årsagen primært manglende oplysninger om udredning og igangsat behandling i almen praksis.
Metode
Audit af afviste henvisninger blev gennemført på hospitalet. Til hver audit blev der fremsøgt 20 afviste henvisninger. Henvisningerne var hentet fra september måned og udvalgt i konsekutiv rækkefølge efter dato.
Ved hver audit deltog en læge fra den pågældende afdeling og praksiskonsulenten fra afdelingen. Derudover deltog en kvalitetskonsulent for hhv. hospitalet og Nord-KAP, som stod for gennemførelsen af audit. I en enkelt audit deltog en sekretær fra afdelingen.
Indholdsansvarlig
Indholdet er udarbejdet af Nord-KAP, på baggrund af resultater og erfaringer fra de gennemført audit.
Niels Kristian Skibsted | Nord-KAP
Mobil: 21 15 88 20 | niels.kristian@rn.dk