Audit af epikriser og henvisninger, Aalborg UH, Ortopædkirurgien, Aalborg, d. 21. december 2022
Budskaber fra audit
OBS: følgende resultater er afstedkommet ved kvalitativ gennemgang af vilkårligt udvalgte epikriser og/eller henvisninger i konsekutiv rækkefølge. Resultaterne er dog ikke nødvendigvis retvisende for kvaliteten af henvisninger og epikriser generelt. Resultaterne benyttes som et pejlemærke for kvalitetsarbejdet.
Læs mere om systematisk audit i Region Nordjylland her.
Budskaber - audit af henvisninger:
Henvisningerne var generelt tilfredsstillende. Der var følgende kommentarer:
- Dobbelt-henvisninger: Der modtages henvisninger med ønske om flere undersøgelser på samme patient. Dette vanskeliggør visitationen. Send derfor én henvisning for hver problematik, hvis der er flere.
- Der er et ønske om sideangivelse. Ofte bestiller specialet en scanning eller et røntgen forud for patientens tid på hospitalet. I den forbindelse vil sideangivelse være vigtig.
- Hvis der er tale om kræftpakkeforløb, bør dette ikke stå nede i henvisningsteksten, men bør angives i feltet ”ønsket undersøgelse”.
- Metalskema: Oplysninger om patientens højde, vægt og eventuelle kontraindikationer mod MR-scanning, se forløbsbeskrivelse for Sarkomer.
- Undersøgelsesresultater: Ønske om at eksisterende relevante undersøgelsesresultater fremgår af henvisningen, herunder hvilket sygehus patienten sidst har været behandlet på.
Budskaber - audit af epikriser
- Epikriserne var generelt tilfredsstillende. Der var følgende kommentarer til indholdet:
- Medicinliste: I enkelte epikriser var medicinlisten ikke medsendt. Eventuelt kan man bruge frase-tekst til de tilfælde, hvor der ikke er foretaget nogen medicinændringer
Indholdsansvarlig
Morten Ohrt, ohrt.engsig@dadlnet.dk