Audit af henvisninger og epikriser, Urologi, Regionshospital Nordjylland d. 12. dec. 2023
Budskaber fra audit
OBS: følgende resultater er afstedkommet ved kvalitativ gennemgang af vilkårligt udvalgte epikriser og/eller henvisninger i konsekutiv rækkefølge. Resultaterne er dog ikke nødvendigvis retvisende for kvaliteten af henvisninger og epikriser generelt. Resultaterne benyttes som et pejlemærke for kvalitetsarbejdet.
Læs mere om systematisk audit i Region Nordjylland her.
Konklusioner/budskaber - audit på henvisninger
Henvisningerne var af varierende kvalitet – 6/10 var tilfredsstillende med få mangler og de resterende 4 var ikke tilfredsstillende. Der var følgende kommentarer:
- Der mangler viden om, hvornår kræftpakkerne skal bruges – flere af henvisningerne er sendt som kræftpakker selvom patienterne ikke har de nødvendige symptomer eller har fået udført de nødvendige undersøgelser, som kan udløse en kræftpakke. Information om de forskellige kræftpakker kan ses her
- Angiv/medsend relevante undersøgelsesresultater:
- D+R skal medsendes ved henvisning for recidiverende UVI (hvis det er foretaget i praksis)
- Væske/vandladningsskema og flow bør medsendes ved henvisning for vandladningsforstyrrelser (LUTS)
- Resultatet af ultralyd ved mistanke om benigne scrotale lidelser.
- Såfremt der ikke medsendes medicinliste, bør det angives i henvisningen, at FMK er ajourført.
- Ved mistanke om kræft er det væsentligt, at det er angivet i henvisningen, at patienten er informeret herom.
konklusioner/budskaber - audit på epikriser
Kvaliteten af epikriserne var generelt tilfredsstillende. Der var følgende kommentarer:
- Medicinlisten manglende i alle epikriserne. Løsningen ligger i korrekt ajourføring af medicinliste.
- Angiv hvilke medicinændringer der er foretaget eller, at der ikke er foretaget medicinændringer (FMK uforandret).
- Ved udskrivelse med kateter, bør der fremgå en plan for, hvad der skal ske med kateteret.
Indholdsansvarlig
Praksiskonsulent Louise Hjelm