2. Notat til ansættelseskontrakt som konsulent i Nord-KAP i Region Nordjylland.
Konsulent i Nord-KAP
I nord-KAP er der mulighed for at blive konsulent indenfor flere områder:
Praksiskonsulentordningen består af en kreds af praktiserende læger, der har til opgave at forbedre og udbygge samarbejdet mellem de praktiserende læger og sygehusene/kommunerne/andre samarbejdspartnere i Region Nord. Udover praksiskonsulenter består enheden også af DDKM implementeringskonsulenter, der har til opgave at formidle viden om Den Danske Kvalitetsmodel og forberede praksis på akkreditering, Patientsikkerhed/UTH konsulenter, der bl.a. har til opgave at formidle læring af utilsigtede hændelser.
Lægemiddelenheden består af praktiserende læger og farmakonomer, der har til opgave at formidle viden om rationel anvendelse af lægemidler til regionens praktiserende læger, speciallæger samt deres personale.
Uddannelsesenheden består af praktiserende læger, der bl.a. har til opgave at koordinere efteruddannelse af praktiserende læger og praksispersonale samt videreuddannelse af yngre læger.
Nord-POL er en betegnelse for praksis, organisation og ledelse i Nordjylland, og består af lægefaglige konsulenter og udviklingskonsulenter, som tilbyder udvikling af almen praksis til alle praktiserende læger i region Nordjylland.
Honorering og transport
Honorering af timeforbrug udbetales gennem Region Nordjyllands lønsystem og honoreres som A-indkomst. Taksten for konsulenthonorar reguleres to gange årligt pr. 1. april og 1. oktober. Ved honorering som A-indkomst skal der betales feriegodtgørelse. Den udbetalte timesats nedskrives derfor med feriegodtgørelsen, således, at lønnen inkl. ferie udgør den gældende timetakst tillagt reguleringsprocent.
Eksempel 1. oktober 2024
- Timetakst kr. 1.067,37:
- Udbetalt timesats A-indkomst: kr. 933,95
- Dertil feriegodtgørelse 12,50% kr. 133,42
Tidsforbruget til transport til mødestedet honoreres ikke særskilt men indgår i honoreringen for mødeforberedelse svarende til 1 time. Det er konsulenten som selv er ansvarlig for indberetningen.
Deltagelse i udenbys arrangementer, konferencer etc. honoreres med max 8 konsulenttimer, inkl. tidsforbrug til transport.
Transportudgifter (fly og togbilletter) dækkes ved fremsendelse af bilag/kvitteringer/dokumentation.
Indberetning af timer og kørsel foretages via MinLøn app og/eller Medarbejdernet. Læs mere nederst på denne side.
Ansat på timetal
Timetallet som konsulenten er ansat på fremgår i ansættelseskontrakten. Der kan aftales yderligere timetal i forbindelse med projektarbejde udover det årlige maksimum timetal.
Deltagelse i udenbys arrangementer, konferencer etc. honoreres med max 8 konsulenttimer, inkl. tidsforbrug til transport.
Transportudgifter (fly og togbilletter) dækkes ved fremsendelse af bilag/kvitteringer/dokumentation.
Tidsforbruget til transport til mødestedet honoreres ikke særskilt men indgår i honoreringen for mødeforberedelse svarende til 1 time. Det er konsulenten som selv er ansvarlig for registreringen på honorarskemaet.
Indberetning af timer og kørsel via MinLøn app og/ eller Medarbejdernet
Se "Vejledning til indberetning af timer og kørsel"
Ophør af ansættelse
Ansættelsesforholdet kan af hver af parterne bringes til ophør med én måneds varsel.
Konsulentrolle
Det at være konsulent i Nord-KAP forudsætter kendskab til og efterlevelse af Nord-KAPs vision, mission og Strategiske fokusområder.