9. Datakonsulenterne
Budskaber til praksis
-
Datakonsulenterne samler op på IT-relaterede ønsker og problemer i almen- og speciallægepraksis.
-
Datakonsulenterne understøtter udbredelsen af nye projekter til almen praksis, når der er en it-dimension i projekterne
-
Information og vejledninger findes på www.datakonsulent.rn.dk.
Formål
Formålet med datakonsulentordningen er at styrke udbredelsen og anvendelsen af IT i almen praksis og speciallægepraksis. Som konsulent skal du derfor være opmærksom på denne vigtige håndsrækning til klinikkerne.
Organisering
I Region Nordjylland er der ansat 2 datakonsulenter. Datakonsulenterne er fysisk placeret i Nord-KAP. I det daglige arbejde, refererer datakonsulenterne til sekretariatslederen i Nord-KAP.
Datakonsulenterne samarbejder med Nord-KAP ansatte systemspecifikke superbrugere, læger og personaler, som bidrager med test, screendumps mv.
Ansættelsesforhold
Datakonsulenterne finansieres af Nord-KAP, og den enkelte læge skal derfor ikke betale for assistance.
Opgaver
- Rådgiver og tilbyder support indenfor områder som:
- Forløbsplaner
- Sikker post
- Datasikkerhed
- Hjemmesider
- Web-Patient
- Video i almen praksis
- Udbredelsesprojekter, samarbejder med Medcom
- Skriver vejledninger om IT og elektronisk kommunikation.
- Opsamler generelle problemer og koordinerer problemløsning. Videreformidler generelle udviklingsønsker.
- Underviser i brug af nye systemer og værktøjer.
- Tester kvalitet og brugervenlighed på diverse applikationer.
Netværk
Deltager i diverse nationale fora:
- Ad hoc grupper i forbindelse med projektimplementering, eksempelvis vedr. videokonsultationer og forløbsplaner.
- Årlige møder med Medcom og Sundhed.dk for erfaringsudveksling
- Datakonsulenternes fællesmøder:
Der er i øjeblikket 11 datakonsulenter på landsplan, som fra mange henvendelser og besøg i lægehuse med forskellige lægesystemer og forskellige IT-platforme har en bred indsigt i, og et stort overblik over, IT-mæssige problemstillinger i klinikkerne. Datakonsulenterne bruges derfor ofte af bl.a. Medcom og DAK-E som høringspart i forbindelse med udviklingsprojekter.
Afgrænsning af opgaven
Datakonsulenterne står til rådighed for alle ydere i Region Nordjylland. Datakonsulenterne supporterer ikke i de enkelte praksis’ journalsystemer.
Kontaktmuligheder
Datakonsulenterne løser primært supportopgaver via telefon, mail og fjernopkobling, men er der behov for besøg i den enkelte praksis, er det også en mulighed.
Hjemmeside: www.datakonsulent.rn.dk