Praksiskonsulent for nefrologi og hæmatologi
Stillingsopslag
Nord-KAPs praksiskonsulentordning søger én praktiserende læge til praksiskonsulentfunktion for specialerne nefrologi og hæmatologi i Region Nordjylland.
Om praksiskonsulentordningen
Praksiskonsulentens primære opgave er at forbedre og udbygge det gode patientforløb i samarbejdet mellem praktiserende læger og specialet samt deres samarbejdspartnere i Region Nordjylland. Dette sker via regelmæssig kommunikation med specialet/samarbejdspartner og via f.eks. udarbejdelse af forløbsbeskrivelser i samarbejde med specialet.
Udover samarbejde med specialet, er der mulighed for at deltage i andre udviklingsopgaver. Fx:
- Gennemførelse af audit
- Deltagelse i diverse projektgrupper og mødefora
- Kommunikationsopgaver
Det forventes at man deltager i det årlige praksiskonsulenttræf samt fællesmøde med øvrige konsulenter i Nord-KAP. Læs mere om praksiskonsulentordningen her
Om stillingen
Praksiskonsulenter ansættes i op til 100 timer årligt. Dog er der mulighed for at øge det årlige timetal afhængigt af det antal specialer der skal varetages.
Der kan aftales yderlige arbejdstid i forbindelse med projektarbejde udover det årlige timetal.
Arbejdstiden tilrettelægges selvstændigt afhængigt at de forefaldende opgaver.
Ved opstart planlægges et introduktionsmøde med praksiskoordinator, som er behjælpelig med vejledning omkring opgavehåndtering mm.
Honoreringen sker efter den gældende regionale timetakst.
Kontakt
For henvendelser om stillingerne kontaktes
Koordinator for praksiskonsulentordningen, Mette Bolvig Poulsen, mettebp@dadlnet.dk
Ansøgning
Ansøgningsfrist er d.15. januar 2026
Ansøgning sendes til Nord-KAP på mail: nordkap@rn.dk