Spring til indhold

Børn i almen praksis

Dato og tid for arrangementet

Start: Fredag d. 31. oktober 2025 - kl. 08:30
Slut: Fredag d. 31. oktober 2025 - kl. 15:00

Sted

Sundheds- og Kvartershuset, Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg Øst

Beskrivelse

Telefonen ringer ved skranken. “Mit barn vil ikke tage sin medicin,” “mit barn har feber og udslæt,” “vi har glemt en børnevaccine,” “er mit barn overvægtig”?  Problemstillingerne er mangeartede og forældresamarbejdet omkring børn er en kerneopgave i almen praksis. I takt med at flere opgaver uddelegeres til klinikkens personale, stilles der stadig større krav til deres viden på området. 

På dette kursus gennemgås først barnets normale udvikling samt tilhørende emner til børneundersøgelserne. Efterfølgende gennemgås udvalgte emner inden for nogle af de hyppigste sygdomsgrupper, som vi møder i almen praksis. Et gennemgående tema bliver, hvordan vi kan gøre forældrene trygge i vurderingen af egne børn.  Målet er, at kursisten opnår en større viden og dermed sikkerhed i både telefonvisitationen og i mødet med barn og forældre i konsultationen. 
Undervisningen vil være både teoretisk og understøttet af cases fra den kliniske hverdag. Deltagerne er også velkomne til at medbringe cases og spørgsmål, så undervisningen bliver levende og relevant.

Den normale udvikling hos barnet på 0-6 år og familiesamarbejde

  • Børneundersøgelserne – hvordan udføres de, og hvad undersøges?
  • Børnevaccinationsprogrammet
  • Samarbejde med sundhedsplejen (mere end ammevejledning)
  • Renlighedprocessen (Tæt og Tør)
  • Skærpet underretningspligt/ bekymringer for barn og familie, herunder omsorgssvigt

Vurdering af det syge barn på 0-6 år.
De store sygdomsgrupper

  • Astmatisk bronkitis / astma
  • Udslæt - De farlige sjældne og de hyppige trælse
  • Forstoppelse
  • Vækstkurver (over- og undervægt)

Herunder "Red flags"

  • Hvad er akut og hvad kan vente?
  • Hvad kigger vi efter i konsultationen?

Hvordan vejleder vi forældrene, så de bliver trygge i vurderingen af eget barn (safe circle)

Tips og tricks

  • Det mindre barn i klinikken. Hvordan får man "arbejdsro"
  • Gode råd ved mistrivsel og dehydrering
  • Hvordan får man medicin i det unge barn?

Underviser: Lisbeth Venø Kruse, børnelæge, Børneklinik Nord, Brønderslev og Henriette Møller Christensen, fase 3 læge, Lægerne Hasseris Bymidte og praksiskonsulent i Nord-KAP. 

Der serveres fuld forplejning inkl. morgenmad kl. 8:00. 


Målgruppe

Kurset henvender sig til alt personale i almen praksis med interesse i emnet.

Arrangør

Nord-KAP

Tilmelding

Tilmelding via linket her

Hvis du har problemer med tilmelding, kan du kontakte Susie Schuster, tlf. 20 80 06 59, mail susie.schuster@rn.dk 

Kurset forventes godkendt til refusion for både personale og læger.