Spring til indhold

Konference: Skal vi medicinere os ud af svær overvægt?

Dato og tid for arrangementet

Start: Mandag d. 24. august 2026 - kl. 09:00
Slut: Tirsdag d. 25. august 2026 - kl. 16:00

Sted

Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Beskrivelse

Kom til konferencen, der tager fat i forskellige vinkler på medicinsk overvægtsbehandling, drøfter dilemmaerne samt stiller nyeste viden til rådighed – fra forskning, praksis og mennesker med overvægt. Hvor står vi? Hvor skal vi hen? Det kan du være med til at drøfte med kolleger fra egen og andre sektorer.

På konferencen vil sundhedsprofessionelle fra kommuner, regioner og almen praksis mødes om nogle af de spørgsmål, der opstår i mødet med patienter og borgere:

  • Hvornår og for hvem er behandlingen den rigtige løsning?
  • Hvordan indgår den i et samlet forløb med livsstil, trivsel og opfølgning?
  • Hvordan håndterer vi forventninger, bivirkninger, seponering og vedligehold i praksis?
  • Og hvordan sikrer vi god kommunikation, kvalitet og sammenhæng på tværs af sektorer?
  • Måske er det helt andre spørgsmål, der optager dig som sundhedsprofessionel? Dem bliver der også tid til at vende med fagkolleger fra egen og andre sektorer.

Konferencen sætter fokus på både muligheder, begrænsninger og dilemmaer ved behandlingen – og på hvordan medicin kan anvendes i en helhedsorienteret indsats for sundhed. 

Program

Programmet er ved at være på plads og bliver løbende opdateret, efterhånden som oplægsholderne bekræfter deres deltagelse. Programmet kommer blandt andet til at rumme:

  • Nyeste viden om effekt, brug og udvikling på området
  • Erfaringer fra praksis i kommune, hospital og almen praksis
  • Patientfortællinger og perspektiver
  • Etiske, kommunikative og tværfaglige problemstillinger
  • Dialogrum og workshops, hvor deltagerne arbejder med konkrete cases og udfordringer fra hverdagen.

Bemærk: Titler og beskrivelser af oplæg er foreløbige og kan blive justeret, efterhånden som de endeligt fastlægges og godkendes med oplægsholderne.

Moderator på konferencen: læge og journalist, Peter Qvortrup Geisling.

 

 


Målgruppe

Konferencen er for sundhedsprofessionelle og deres ledere i regioner, kommunerne og almen praksis. Det vil sige mennesker, der arbejder med opsporing, forebyggelse og behandling af borgere/patienter med svær overvægt, og som står med dilemmaerne i medicinsk overvægtsbehandling i det daglige. Konferencen er for dig, der gerne vil opdateres på nyeste viden og deltage i debatter sammen med faglige kolleger.

Er du ansat som forsker i en offentlig institution og interesseret i konferencen, kan du tilmelde dig ventelisten længere nede på siden. Så får du direkte besked, når vi i starten af juni åbner op for eventuelt overskydende pladser.

Arrangør

Nationalt Center for Overvægt sammen med Steno Diabetes Center Aarhus

Tilmelding

Tilmeld dig på linket her

Ved spørgsmål til konferencen, kontakt Pernille Andreassen: pernilleandreassen@ncfo.dk
Ved spørgsmål vedr. tilmelding, kontakt Camilla Toft Petersen: camillapetersen@ncfo.dk

Vi ansøger PLO om godkendelse af konferencen som selvvalgt efteruddannelse for praktiserende læger og praksispersonale. Vi opdaterer når PLO har godkendt.