Spring til indhold

Landkort til (en lille del af) attestjunglen

Dato og tid for arrangementet

Start: Onsdag d. 09. april 2025 - kl. 13:00
Slut: Onsdag d. 09. april 2025 - kl. 16:00

Sted

Sundheds- og Kvartershuset, Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg Øst

Beskrivelse

Introduktion til attestarbejdet for praksis personale med fokus på LÆ-attester og attester til arbejdsgivere. 
Attester er et juridisk redskab med mange regler og krav. Vi vil på dette kursus forsøge at hjælpe lidt på vej i en jungle af regler og krav. Vi kommer ind på både attest “typer” og funktioner og “ret og rimeligt” om håndteringen. 

Vi har valgt enkelte attester ud, som er særligt relevant at kigge nærmere på. Disse vil blive gennemgået, og vi vil give et overblik og forslag til, hvad personalet konkret kan hjælpe lægen med for at lette håndteringen. 

Vi gennemgår kort LÆ-attesterne, som er aftalt i det socialt lægelige samarbejde og er jobcentrenes kommunikationsform med lægepraksis: 

  • Hvordan er retningslinjerne?
  • Hvilket LÆ-typer findes der?
  • Ligheder og forskelle 
  • Hvordan kan de bedst visiteres til lægerne? 
  • Hvad kan personalet forberede inden attesten og patienten når til lægens bord?

Kurset giver desuden en introduktion til attester i forbindelse med arbejdsmarkedet. Det være sig mulighedserklæringen, varighedserklæringen og andre frihåndsattester. Hvilke aftaler er der på området inkl. honorering, og hvordan visiterer man patienten, så der bliver lavet den rette attest på det rette tidspunkt?

Vi kommer også kort ind på “akutte attester”. Hvordan prioriteres og visiteres, når patienten insisterer på at en attest skal laves så hurtigt som muligt? Og findes der attester, der skal højprioriteres i et stramt program?

Underviser: Pernille Smalbro Hylleberg, praktiserende læge, praksiskonsulent for Aalborg Kommune, Socialmedicinsk og Arbejdsmedicinsk afdeling samt Line Brix, praksismanager, Vadum Lægehus.

Der serveres frokost fra kl. 12 og kaffe samt kage i løbet af kurset.

Målgruppe

Både nybegyndere og personale med brug for brush up på regler og krav. 
Der forventes kendskab til “Attestnøglen” inden kursusstart:  https://laeger.dk/attestnoeglen.

Arrangør

Nord-KAP

Tilmelding

Tilmelding via linket her og senest 12. marts 2025

Hvis du har problemer med tilmelding, kan du kontakte Susie Schuster, tlf. 20 80 06 59, mail susie.schuster@rn.dk