Dato og tid for arrangementet
Start: Onsdag d. 30. september 2026 - kl. 14:00
Slut: Onsdag d. 30. september 2026 - kl. 15:00
Sted
Online
Beskrivelse
Hvordan opstartes en patient på dosispakket medicin? Hvordan laves ændringer i dosering på patienter på dosispakket medicin?
Hvordan undgås fritekstdosering? Hvor og hvordan ses det, at der er modtaget en autogenereret receptanmodning vedr. dosispakket medicin fra FMK? Kan der både være tilknyttet en dosisrecept og en udleveringsrecept på samme ordination? Hvordan kan der følges op på, at patienten kommer til årskontrol, når dosisrecepten gælder i 2 år?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som praksispersonale kan få besvaret på gratis webinarer, der handler om flowet i oprettelse og vedligehold af dosispakket medicin samt arbejdsgangene i eget lægesystem. Men det vil også være muligt at stille andre spørgsmål til webinaret.
MedCom har valgt at afholde nye webinarer sammen med de 2 største lægepraksissystemer XMO og EG Clinea, da der var mange tilmeldte sidst, de blev afholdt i marts 2026. MedCom har projektledelsen for Program for tværsektoriel udbredelse af dosispakket medicin, og webinarerne afholdes i samarbejde med PLO og lægepraksissystemerne.
Find materialer og vejledning fra PLO, MedCom og andre via MedComs hjemmeside
Målgruppe
Praksispersonale og læger
Arrangør
MedCom