Dato og tid for arrangementet
Start: Torsdag d. 03. april 2025 - kl. 08:00
Slut: Torsdag d. 03. april 2025 - kl. 16:00
Sted
Comwell Hotel Hvide Hus Aalborg, Vesterbro 2, 9000 Aalborg
Beskrivelse
Dette kursus udbydes af Steno Diabetes Center Nordjylland i samarbejde med Nord-KAP og er til dig, der varetager selvstændige diabeteskontroller i praksis eller for dig, der har et vist kendskab til diabetes og behandlingen heraf, og skal i gang med selvstændige diabeteskontroller. Vi vil fokusere på:
- Behandlingsanbefalinger for alle aspekter af type 2-diabetes behandlingen
- Hvilke muligheder du har at vælge imellem, når den aktuelle diabetesbehandling ikke længere er tilstrækkelig?
- Hvordan du følger op på behandlingsændringer?
- Hvad du skal være opmærksom på, når du starter en borger i insulinbehandling, og når du skal tolke en blodsukkerprofil?
- Hvilke signaler du skal være opmærksom på for at opdage kardiovaskulære problematikker hos personer med diabetes?
- Kvinder med gestationel diabetes - en særlig risikogruppe
- Aktuelle kostanbefalinger, ligesom vi stiller skarpt på, hvorfor livsstilsændringer kan være svære for personen med type 2-diabetes
Kurset afholdes over to dage med fire uger mellem de to kursusdage, hvilket giver mulighed for, at kursisterne i praksis kan nå at afprøve erhvervet viden. Undervisningen vil være baseret på praksisrelevante cases, og der vil være vekslende plenum og gruppebaseret undervisning.
Undervisere: Anne Eld, praktiserende læge og Mia Sindberg Skov-Madsen, praktiserende læge, sammen med Trine Trang Christensen, overlæge Steno Diabetes Center Nordjylland og Inger Vestergaard, diabetessygeplejerske, Steno Diabetes Center Nordjylland.
Derudover deltager der undervisere, der har særlige kompetencer indenfor specifikke emner.
Der serveres fuld forplejning.
Målgruppe
Kurset er for dig, der varetager selvstændige diabeteskontroller i praksis og for dig, der har et vist kendskab til diabetes og behandlingen heraf, og skal i gang med selvstændige diabeteskontroller.
Arrangør
Nord-KAP
Tilmelding
Tilmelding via linket her og senest 6. marts 2025
Hvis du har problemer med tilmelding, kan du kontakte Susie Schuster, tlf. 20 80 06 59, mail susie.schuster@rn.dkKurset er godkendt til refusion i Fonden for Almen Praksis. Aktivitetsnummer: 2025-0360