Dato og tid for arrangementet
Start: Onsdag d. 16. september 2026 - kl. 09:00
Slut: Onsdag d. 16. september 2026 - kl. 16:00
Sted
Sundheds- og Kvartershuset, Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg Øst
Beskrivelse
Både mænd og kvinder rammes af osteoporose, og det kan for den enkelte medføre stærkt forringet livskvalitet. Almen praksis spiller en stor rolle i opsporing af disse patienter. Vi kan være med til at gøre en forskel, der kan mærkes for den enkelte patient. Patienterne kan med den rette vejledning og behandling hjælpes til at bevare knogler, der holder sig stærke betydeligt længere. Patienterne kan undgå knoglebrud og rygsammenfald og dermed undgå mange smerter.
Formålet med kurset er at opdatere deltagernes viden om osteoporose, så de bliver bedre rustet til at varetage årskontroller i almen praksis. Kurset har fokus på opsporing, udredning, behandling, opfølgning og patientvejledning, herunder hvordan DXA-svar og relevante prøver tolkes, og hvordan patienter støttes i en knoglevenlig livsstil.
Efter kurset forventes deltagerne at kunne:
- Identificere patienter med øget risiko for osteoporose og frakturer
- Kende principperne for udredning, herunder DXA-scanning og relevante blodprøver
- Forstå T-score og anvende svaret i klinisk praksis
- Kende hovedprincipperne for behandling af osteoporose, herunder calcium og D-vitamin
- Genkende almindelige bivirkninger og problemstillinger ved behandling
- Gennemføre eller understøtte en struktureret årskontrol i almen praksis
- Vejlede patienter om livsstil, kost, motion og andre knoglebeskyttende tiltag
- Anvende konkrete og brugbare formuleringer i samtalen med patienten
Undervisningsform: Vekslende mellem plenumundervisning, praksisnære eksempler og cases
Underviser: Nicklas H. Rasmussen, læge og lektor, Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme, Aalborg Universitetshospital og Artika Gunaseelan, uddannelseslæge, Lægerne Hasserisbymidte
Målgruppe
Praksispersonale, der varetager eller skal varetage selvstændige årskontroller for patienter med osteoporose
Arrangør
Nord-KAPs Uddannelsesenhed
Tilmelding
Tilmelding via linket her senest d. 19. august.
Ved spørgsmål vedrørende tilmelding kontaktes Susie Schuster, tlf. 20800659 eller mail susie.schuster@rn.dk
Kurset forventes godkendt til refusion.