Spring til indhold

Patienter i sorg for læger og praksispersonale

Dato og tid for arrangementet

Start: Tirsdag d. 29. april 2025 - kl. 08:30
Slut: Tirsdag d. 29. april 2025 - kl. 16:00

Sted

Sundheds- og Kvartershuset, Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg Øst

Beskrivelse

Sundhedsprofessionelle møder i deres daglige arbejde mennesker i sorg, og det gør vi også i almen praksis. Men hvordan møder du den sorgramte og dennes pårørende på en professionel måde? Og hvad gør man, hvis man selv bliver påvirket af situationen?

Dette kursus er målrettet alment praktiserende læger, sygeplejersker og andet praksispersonale, der arbejder i almen praksis, og som ønsker at styrke deres kompetencer i at håndtere patienter, der oplever sorg. Kurset vil give deltagerne en dybere forståelse af sorgtyper, sorgprocessen, tegn på kompliceret sorg, samt praktiske værktøjer og strategier til at støtte patienter gennem deres sorg.

Læringsmål:

  • Forstå de forskellige faser og typer af sorg.
  • Kendskab til tegn på kompliceret sorg og vide, hvornår der kræves særlig behandling.
  • Anvende kommunikationsstrategier til at støtte patienter i sorg.
  • Kendskab til betydningen af selvomsorg og forebyggelse af udbrændthed.
  •  Kendskab til strategier til at håndtere egen følelsesmæssige belastning.

Dagen vil være en blanding af oplæg, eksempler fra almen praksis, diskussion i plenum og praktiske øvelser.

Underviser: Lisbeth Hede Jørgensen, psykolog, specialist i sundhedspsykologi og sygeplejerske

Kursusleder: Praksiskonsulent og praktiserende læge Anne Grethe Schioldan

Der serveres fuld forplejning inkl. morgenmad.

Målgruppe

Alment praktiserende læger og sygeplejersker/praksispersonale i almen praksis, der ønsker at forbedre deres evne til at støtte patienter i sorg.

Arrangør

Nord-KAP

Tilmelding

Tilmelding via linket her og senest 1. april 2025

Hvis du har problemer med tilmelding, kan du kontakte Susie Schuster, tlf. 20 80 06 59, mail susie.schuster@rn.dk 

Kurset forventes godkendt til refusion for både personale og læger.