Dato og tid for arrangementet
Start: Onsdag d. 02. december 2026 - kl. 08:00
Slut: Onsdag d. 02. december 2026 - kl. 15:00
Sted
Sundheds- og Kvartershuset, Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg Øst
Beskrivelse
Reumatologi er det medicinske speciale, der beskæftiger sig med sygdomme i bevægeapparatet samt systemsygdomme, hvor flere organer kan være påvirket – ofte på grund af forstyrrelser i immunforsvaret.
Formålet med kurset er at give et overblik over de hyppigste reumatologiske lidelser og deres typiske præsentation herunder, hvordan man skelner mellem inflammatoriske og mekaniske smerter, samt hvilke symptomer der bør give mistanke om inflammatorisk sygdom.
Der lægges vægt på reumatologiske tilstande, som også ses i almen praksis, samt på hvordan opfølgning af kroniske patienter kan håndteres, og hvornår henvisning er indiceret.
Vi vil komme omkring:
- leddegigt
- psoriasisgigt
- rygsøjlegigt
- urinsyregigt
- degenerative led- og ryglidelser
- muskelgigt og kæmpecellekarbetændelse
- bindevævssygdomme
Derudover gennemgås blodprøvers muligheder og begrænsninger med fokus på, hvornår de bidrager meningsfuldt til vurderingen. Kurset berører også principper for farmakologisk og non-farmakologisk behandling.
Underviser: Maria Stilling-Vinther, overlæge på Led-, Ryg- og Bindevævssygdomme, Aalborg Universitetshospital
Målgruppe
Praksispersonale uden lægefaglig baggrund.
Arrangør
Nord-KAPs Uddannelsesenhed
Tilmelding
Tilmelding via linket her senest d. 4. november.
Ved spørgsmål vedrørende tilmelding kontaktes Susie Schuster, tlf. 20800659 eller mail susie.schuster@rn.dk
Kurset forventes godkendt til refusion.