Audit med fokus på kræftopfølgning i almen praksis

Indledning

I foråret 2026 gennemførte Kræftgruppen i samarbejde med Audit Projekt Odense (APO) og Syddansk Universitet en audit om kræftopfølgning i almen praksis med et efterfølgende kursus.

Formål

Med Kræftplan V er intentionen, at kræftopfølgning i højere grad skal foregå i almen praksis og med en systematik, som vi kender fra de store kroniske sygdomme. Det samme nævnes i udkastet til den nye opgavebeskrivelse for almen praksis, hvor det fremgår, at praksis systematisk skal kontakte patienter, hvis kræftforløb er afsluttet, og tilbyde en opfølgende samtale og en individuel opfølgningsplan. 

Formålet med projektet var derfor at indsamle og systematisere viden om opfølgningen på kræftpatienter i nordjyske praksisser samt give praksis et indblik i deres nuværende håndtering af kræftopfølgningen og heraf pege på mulige forbedringsområder. 

Om audit

I alt deltog 24 nordjyske praksisser. Audit omfattede 795 patienter, hvoraf 30 blev ekskluderet på grund af fejlagtig diagnose, manglende journaloplysninger eller ufuldstændige registreringer. Analysen bygger dermed på 765 kræftopfølgningsforløb. 

Efterfølgende deltog 20 praksisser med i alt 44 læger, uddannelseslæger og praksispersonale i et kursus, hvor resultaterne blev gennemgået og drøftet.

Resultater

Audit viste, at patienter oftest selv tog den første kontakt til almen praksis efter en kræftdiagnose, mens en mindre andel blev kontaktet proaktivt fra praksis. Kontakten fra praksis fandt både sted ved diagnosen, senere i forløbet og ved ændringer i behandlingen.

Resultaterne viste desuden, at to tredjedele af patienterne havde fået gennemført en årsstatus inden for det seneste år for anden sygdom, mens kun en mindre del havde haft en årsstatus med specifikt fokus på kræftopfølgning. 

En gennemgående erfaring fra kurset var, at audit gjorde mange klinikker opmærksomme på at kræftopfølgningen kan være mere systematisk og sammenhængende. Flere deltagere gav udtryk for, at de ville justere deres arbejdsgange, blandt andet ved at:

• etablere faste procedurer for første kontakt efter en kræftdiagnose
• planlægge opfølgning og årsstatus mere systematisk
• anvende standardfraser til opfølgningssamtaler
• styrke dialogen om senfølger, rehabilitering, funktionsniveau, seksualitet, sociale forhold og patientens egne ønsker til opfølgningen
• forventningsafstemme med patienten om egen læges rolle i kræftforløbet.

Drøftelserne på kursus viste også, at der fortsat er usikkerhed om timingen af den første kontakt, og hvordan opfølgningen bedst organiseres i en travl klinisk hverdag. Drøftelserne tydeliggjorde desuden, at det allerede i dag er muligt at gennemføre en årssamtale (0120) som led i et kræftopfølgningsforløb. Det var ny viden for mange deltagere og giver allerede nu gode muligheder for at styrke en mere systematisk og sammenhængende kræftopfølgning i almen praksis.

Resultaterne ligger godt i tråd med DSAM's vejledning om kræftopfølgning fra 2019, som anbefaler en proaktiv og systematisk tilgang, hvor praksis kontakter patienten både ved diagnosen og efter afsluttet behandling. Med Kræftplan V er almen praksis' rolle i kræftopfølgningen blevet yderligere styrket, og audit peger på, at der fortsat er et betydeligt potentiale for at udvikle området gennem fælles arbejdsgange og en mere systematisk opfølgning.

Indholdsansvarlig

Rikke Bohart Thygesen | Udviklingskonsulent 
Mobil: 20 67 03 85 | rikke.thygesen@rn.dk 

Nord-KAP, AAU SUND, Selma Lagerløfts Vej 249 | 9260 Gistrup