Udvidelse af hospitalernes lægefaglige behandlingsansvar fra 72 til 96 timer
Som en del af Forårsaftalen mellem Regeringen, KL og Danske Regioner udvides hospitalernes lægefaglige behandlingsansvar fra 72 til 96 timer.
Udvidelsen gælder for de eksisterende målgrupper og træder i kraft den 1. januar 2026.
Målgruppe
Behandlingsansvaret omfatter borgere, som er indlagt i mindst 24 timer, og som er udskrevet fra en somatisk afdeling til midlertidige kommunale døgnpladser, plejecentre, bosteder eller sygepleje i eget hjem.
Hvad betyder det i praksis?
- Afdelingen bevarer det lægefaglige behandlingsansvar i 96 timer efter udskrivelse for de patientgrupper, der allerede er omfattet af ordningen i dag
- Alle øvrige principper for ordningen forbliver foreløbigt uændrede
Psykiatrien kobles på i 2026
I løbet af 2026 forventes ordningen udvidet til også at omfatte psykiatriske patienter, så de ligeledes bliver omfattet af det 96 timers udvidet lægefaglige behandlingsansvar. Afklaringen af den del er igangsat.
Indholdsansvarlig
Asreen Sadeghi | Konsulent, Det Nære Sundhedsvæsen
a.sadeghi@rn.dk
Mette Bolvig Poulsen, Praksiskoordinator, Nord-KAP
mettebp@dadlnet.dk