E-læring til det nære sundhedsvæsen
Nord-KAP har gennem puljemidler i en 2-årig projektperiode fået mulighed for at udarbejde og afprøve e-læringskurser udviklet til og for almen praksis. Formålet med projektet er, at styrke kvalitetsudviklingen i almen praksis gennem udvikling og implementering af e-læringskurser ved at forbedre læger og personales viden og færdigheder inden for afgrænsede administrative og kliniske emner.
Vores vision er, at supplere Nord-KAPs nuværende kursusudbud med en række kortvarige e-læringsforløb, der kan afvikles i praksis, når det passer i hverdagen. På den måde håber vi, at kunne tilbyde opkvalificering inden for emner, der på nuværende tidspunkt i mindre grad prioriteres af praksis eller emner, som Nord-KAP ikke tilbyder kurser i, men i stedet har genereret vejledninger til.
Pilotklinikker søges
Vores første bud på et kursus ”Send sikker patientinformation”, omhandlende almen praksis’ ansvar og arbejdsgange for at anvende de rette og sikre informationskanaler som virk.dk, e-boks, journalsystem og sikker mail, er klar til afprøvning og vi søger derfor pilotklinikker til den første brugertest.
Arbejdet består i at stille en læge og to praksispersonaler til rådighed i to timer for at afprøve, evaluere og diskutere kurset. Pilottesten afvikles i lægehuset og kræver adgang til pc for deltagerne samt et uforstyrret rum til evaluering og fælles diskussion. Testperioden løber frem til 31. marts 2025. Specifik dato og tidspunkt kan planlægges ud fra klinikkens ønsker. Deltagelse honoreres med kr. 3104 (Beregnet ud fra lokal honoreringsaftale mellem PLO og Region Nordjylland.)
Til denne test har vi brug for 5 pilotklinikker, men da vi løbende udvikler yderligere kurser, der skal testes, vil vi i løbet af projektperioden få brug for flere interesserede klinikker.
Tilmelding
Har I lyst til at bidrage til at efteruddannelse tænkes i andre baner end den klassiske ”klasseværelses-læring” og kan I afsætte to timer til at komme med input og konstruktiv kritik, kan I tilmelde jer ved at skrive til datakonsulent@rn.dk. I tilmeldingen skal følgende anføres:
- Klinikkens navn og ydernr
- Navn på deltagende læge
- Navn og titel på deltagende praksispersonaler
- Ønsker til dato og tidspunkt
- Mail og telefonnummer på kontaktperson
Kontakt
Har I spørgsmål eller ideer til andre kursusemner kan I kontakte datakonsulenterne på datakonsulent@rn.dk eller telefon 21152516 (Louise) / 20887997 (Ditte).
Indholdsansvarlige
Louise Gordon Vejlø, Datakonsulent
Mail: datakonsulent@rn.dk
Direkte tlf: 2115 2516