Spring til indhold

Information vedrørende M-komponent og frie lette kæder

Nyhed

Som led i en national harmonisering, og for at øge brugervenligheden i laboratoriesystemerne, indføres nedenstående ændringer. Ændringerne er gældende for hele RN, og træder i kraft 21. september 2026

Nye analysenavne (Kortnavne)

Alle analysesvar relateret til M-komponent vil fremover starte med præfikset "M-komponent" efterfulgt af den specifikke type. Herved samles resultaterne, og det bliver lettere at fremsøge og overskue prøvesvar. Det gælder blandt andet resultater ved undersøgelse for Myelomatose i forbindelse med rekvirering af MAS (Mistanke om alvorlig sygdom) prøvepakken.

  • ”Kappa-kæde(Ig)(frit; monoklonalt)” ændres til ”M-komponent (Kappa-kæde, frit);P“
  • ”Lambda-kæde(Ig)(frit; monoklonalt)” ændres til ”M-komponent (Lambda-kæde, frit);P”

Der vil ikke forekomme linjeskift i laboratoriekortet med de nye navne. Der er ikke ændring ved rekvirering af prøverne. 

Ratioen imellem kæderne ændrer ikke navn og hedder fortsat "P-Kappa/Lambda frit (OBS Myelomatose)". 

Tolkning af svar ved MAS prøver

P-Kappa/Lambda frit (OBS Myelomatose):  Ved screening skal kun svaret for ratio benyttes. Der er altså ikke behov for at vurdere koncentrationerne af de frie lette kæder for sig. 

Yderligere information

For yderligere information henvises til: www.laboratorievejledning.rn.dk

Kontakt

  • Nikoline Dalgaard Frølich, Læge i introduktionsstilling, nikoline.froelich@rn.dk 
  • Simon Lykkeboe, Kemiker, s.lykkeboe@rn.dk
  • Aase Handberg, Overlæge, prof., dr.med, aaha@rn.dk

Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Indholdsansvarlig 

Praksiskonsulent Morten Koldsø, morten@famkoldsoe.dk