Ny telefonrådgivning til opsporing af tidlige tegn psykose hos 18+ (unge voksne)
Den 1. december 2025 åbnede en ny telefonrådgivning OBS Psykose. Telefonrådgivningen er til unge, pårørende og fagfolk i Region Nordjylland, der søger viden om psykose, eller sparring om hvorvidt ændret adfærd kan være tidlige tegn på psykose. Formålet er at styrke tidlig opsporing af psykose.
Telefonen bemandes af erfarne behandlere i Ambulatorium for Unge med Skizofreni (OPUS), Psykiatrien. Vi har åbent alle hverdage 9-14, på telefon 97 64 38 00. Man kan ringe anonymt.
Ved mistanke om psykose efter telefonisk samtale, vil borgere henvises til egen læge. Praktiserende læger er også velkomne til at ringe og sparre om tidlige tegn og tvivlsspørgsmål, f.eks. hvorvidt der kan være tale om psykose, eller hvordan man kan tage snakken med den unge. Evt. kan man henstille pårørende eller unge med bekymringer til at tage kontakt, og få en dialog om den ændrede adfærd.
Yderligere information kan findes her: Telefonrådgivning
Forfattere og indholdsansvarlig
Ditte Lammers Vernal, Ambulatorieleder, Psykiatrien, Ambulatorium for Unge med Psykose (OPUS)
Sekretær: 97643459 | amb.opus@rn.dk
Morten Ohrt, Koordinerende læge i Nord-KAP
ohrt.engsig@dadlnet.dk