Oral glukosebelastning: Ændret svarafgivelse
Fra og med mandag den 16. september tilrettes den elektroniske svarafgivelse for oral glukosebelastning (OGTT) ved de klinisk biokemiske afdelinger i Region Nordjylland.
Når en oral glukosebelastning (OGTT) rekvireres, afleveres svar på analysen P-Glukose (120 min). Hidtil har der ved de kliniske biokemiske afdelinger været anvendt én og samme diagnostiske grænseværdi for 2-timers glukoseværdien i den elektroniske svarafgivelse, uanset om patienten var gravid. Dette er uhensigtsmæssigt, da den diagnostiske grænseværdi er forskellig for ikke-gravide voksne (7,8 mmol/L) og gravide (9 mmol/L). Således er det besluttet tværregionalt (i Region Nordjylland og Midtjylland) at fjerne den diagnostiske grænseværdi fra den elektroniske svarafgivelse og henvise til information i laboratorievejledningen. Abnorme resultater for P-Glukose (120 min) vil således fremover ikke blive markeret i laboratoriesystemet. For nærmere information, se laboratorievejledning.rn.dk
Indholdsansvarlig
Praksiskonsulent Morten Koldsø, morten@famkoldsoe.dk