Forebyggelse af RSV (respiratorisk syncytial virus)
Nyhed
I den kommende sæson er der tilbud om RSV-profylakse til børn i målgruppen.
Målgrupper:
- Børn født i RSV-sæsonen, hvor mor ikke er vaccineret mod RSV mindst 14 dage før fødslen. RSV-sæsonen er defineret som 1. oktober til 31. marts.
- Præmature børn født før GA 37+0 i deres første RSV-sæson. Det vil sige børn født fra 31. marts 2026 og frem, hvor mor ikke er vaccineret mindst 14 dage før fødslen. Da vaccination af gravide tilbydes i GA 32, vil de fleste børn født før GA 35 ikke være dækket.
- Børn i risikogrupper - følges som udgangspunkt i Børne- og Ungeafdelingen.
Tilbud om RSV-profylakse
- Børn under 1 år tilbydes Enflonsia, mens børn over 1 år tilbydes Beyfortus. Begge præparater gives én gang intramuskulært og dækker én RSV-sæson.
- Nyfødte af ikke-vaccinerede mødre tilbydes immunisering i forbindelse med fødslen.
- Indlagte præmature børn immuniseres inden udskrivelse.
- De fleste børn i risikogrupper følges i Børne- og Ungeafdelingen.
Der er dog en gruppe af blandt andet let præmature børn, som ikke følges på neonatalafsnittet. Her har Børne- og Ungeafdelingen brug for hjælp fra almen praksis til at formidle tilbuddet om RSV-profylakse.
Der oprettes et ambulatoriespor til RSV-profylakse i oktober 2026.
Hvad kan almen praksis gøre?
Forældre til børn i målgruppen kan kontakte afdelingssekretæren ved Børne- og Ungeafdelingen, Aalborg Universitetshospital med henblik på booking af tid på tlf. 97 66 34 00.
Det forventes ikke, at egen læge er opsøgende i forhold til at informere forældrene.
Indholdsansvarlig
Pia Sønderby Christensen, Ledende overlæge Neonatalafsnittet, MPG
Praksiskonsulent Anne Kjeldsen, annekjeldsensmail@gmail.com