Spring til indhold

Undervisere søges til de specialespecifikke teoretiske kurser i almen medicin (SPEAM)

Nyhed

Der har de seneste år været et stigende optag til hoveduddannelsesstillinger i Videreuddannelsesregion Nord, bestående af Region Midtjylland og Region Nordjylland. Det er en glædelig udvikling for specialet, og som følge af det øgede antal HU-læger har vi det seneste år med stor succes oprettet særskilte SPEAM-kurser med placering i Region Nordjylland/Aalborg.

Fra efteråret 2026 og fremadrettet vil vi løbende oprette flere SPEAM-kurser i Region Nordjylland og søger derfor nye undervisere.

Kontakt

Hvis du som speciallæge i almen medicin i Region Nordjylland har interesse i undervisning, er du meget velkommen til at kontakte hovedkursusleder Marianne Vedsted på mtv@ph.au.dk og c.c delkursusleder Andreas Toft på andreas.k.toft@gmail.com. Beskriv gerne dine undervisningserfaringer samt eventuelle interesseområder.

Undervisningen er honoreret og afholdes i Aalborg.

Indholdsansvarlig 

Praktiserende læge og praksiskonsulent Andreas Toft