Spring til indhold

Omstrukturering af Region Nordjyllands tolkeområde

Nyhed

Pr. 15. august 2025 omstruktureres Region Nordjyllands tolkeområde. Omstruktureringen betyder, at regionen samler administrationen af tolkeområdet under ét i Tolkekontoret.

Det kommer for jeres praksisklinik til at betyde følgende ændringer:

  • Regionen hjemtager ansvaret omkring alle kundeprofiler som er tilknyttet regionens kontrakt med Tolkdanmark. 

Det betyder at nuværende kundeprofiler som er oprettet af praksisklinikkerne selv, pr. 15. august 2025, er klinikkernes egen og bestillinger foretaget herpå efter denne dato afregnes direkte hos klinikken. Klinikkens egen profil kan anvendes til konsultationer i klinikken som ikke vedrører sygesikringssydelser såsom f.eks. attester og lægeerklæringer.

Praksisklinikken kan via Blanket til anmodning om Kundeprofil hos regionens Tolkeleverandør ansøge om en kundeprofil af regionens Tolkekontor, hvorpå der kan bestilles tolk på regionens kontrakt med Tolkdanmark til sygesikringssydelser iht. overenskomsten imellem regionen og PLO/FAPS.

Ligger der bestillinger på nuværende kundeprofil som vedrører tolkninger til sygesikringssydelser efter d. 15. august 2025, kan disse overflyttes til regionens kundeprofil ved at tage kontakt til regionens Tolkekontor og oplyse ordrenummer på de bestillinger som ønskes overflyttet.

Vejledning og kontakt

  • Retningslinjer og vejledninger på tolkeområdet kan fremsøges på sundhed.dk på Tolkning og oplysninger vedrørende tolkegebyr på Patientbetaling af tolkegebyr
  • Spørgsmål vedrørende regionens tolkeområde kan rettes til Tolkekontoret på tolke@rn.dk eller på tlf. 97 64 83 05 mandag til fredag kl. 9-14.30. 

Indholdsansvarlige

Tina Wrist Lind Thomsen | Tolkekoordinator 
Mobil: 23 72 06 62 | tina.t@rn.dk