Spring til indhold

Nyt fra ældrepsykiatrien

Nyhed

Der er lang ventetid på udredning i demensenheden. Derfor oplever ældrepsykiatrien at der kommer flere henvisninger på:

  1. Patienter med adfærdsproblemer og mistanke om demens, disse tages ind hurtigst muligt og ofte stilles demens diagnosen i forbindelse med dette og der opstartes behandling for demensen samt laves plan for behandling af adfærdsproblemerne.
  2. Patienter henvises ofte obs. for både depression og demens. Her opfordres til at AP forsøger at opstarte behandling af depression i ventetiden på demensudredning og kun henviser til ældrepsykiatrien, hvis det er tydeligt, at der er tale om depression, som ikke kan behandles i praksis.

Ældrepsykiatrien har i udgangspunktet ikke ressourcer til at lave demensudredninger, så der henstilles til at ældrepsykiatrien ikke bruges som ’’bagdør’’ til hurtig udredning.

Vejledning og visitation

Ved behov for råd og vejledning i behandling, medicin mm., er der mulighed for at kontakte Ældrepsykiatrien for psykiatrisk specialist- og medicinrådgivning.
Se også visitationsmeddelelsen for Ældrepsykiatrien her 

Klyngepakke om ældrepsykiatri

Til alle klynger tilbyder Nord-KAP, i samarbejde med Ældrepsykiatrien, en klyngepakke om depression hos ældre og behandling af patienter med demens og psykiatriske symptomer. Formålet med klyngepakken er at skærpe fokus dels på atypiske symptomer på demens hos ældre og dels medicinering af adfærdsproblemer hos patienter med demens og alternativer hertil. Du kan læse mere og bestille klyngepakken her

Endelig har ældrepsykiatrien et tilbud om at komme ud på plejehjem og undervise personale i antipsykotisk medicin til mennesker med demens og problemer forbundet med denne medicinering, samt informerer om tilbud i ældrepsykiatrien i forhold til at forebygge anvendelse af antipsykotisk medicin.

Guidelines om antipsykotika til demente

Læs guidelines for behandling af demente med antipsykotika i Rationel Farmakoterapi (nr. 2, april 2023)

Indholdsansvarlig

Praksiskonsulent for Ældrepsykiatri, Ninna Schultz, ninnaschultz@gmail.com

Lone Jensen, Cheflæge Ældrepsykiatrisk Afdeling , lone.jensen@rn.dk