Spring til indhold

Psykiatrisk akuttelefon via 1-1-2

Nyhed

Region Nordjylland har haft en psykiatrisk akuttelefon siden december 2025. Indsatsen er nu blevet landsdækkende, og Sundhedsstyrelsen har sat gang i en national kampagne for at gøre borgere opmærksomme på muligheden for bedre akut psykiatrisk hjælp.

I Nordjylland er akuttelefonen placeret i AMK-vagtcentralen. For borgerne vil det sige, at indgangen er via 1-1-2. Der er ansat nye psykiatriske kompetencer til at besvare opkaldene. Det er sundhedsfaglige visitatorer, der har psykiatrisk erfaring eller er efteruddannet heri. Derudover er der oprettet en Akut Psykiatrisk Koordinator (APK)-funktion i Psykiatrisk Skadestue, Aalborg UH, som AMK kan kontakte ved behov.

Der er pt. ingen ændring i forhold til almen praksis og lægevagt. I skal fortsat kontakte psykiatrisk bagvagt, hvis I oplever en patient, der har behov for akutpsykiatrisk hjælp. Patienter, der allerede i dag har direkte adgang til relevante psykiatriske tilbud, skal ved behov for akutpsykiatrisk hjælp fortsat benytte disse indgange.

Mere information

Se pressemeddelelse om kampagne fra Region Nordjylland: Ny kampagne for den psykiatriske akuttelefon går i luften

Se beskrivelse af set-up i Nordjylland: Setup for styrket akutpsykiatrisk indsats i Region Nordjylland 

Indholdsansvarlig

Søren Rørvig Haaber | sohap@rn.dk 

Region Nordjylland 
Patientforløb og Økonomi I Sundhedsplanlægning 
Niels Bohrs Vej 30 | 9220 Aalborg Øst | rn.dk