Spring til indhold

Håndteringen af de akutte psykiatriske patientforløb i perioden fra d. 11.-13. marts 2026

Nyhed

Til orientering flytter Psykiatrisk Skadestue, akut modtageafsnit S4 samt intensivt afsnit S5 og S6 i Hospitalsbyen torsdag d. 12. marts. 

Psykiatrien beder derfor om, at I har en særlig opmærksomhed på håndteringen af de akutte psykiatriske patientforløb i perioden fra d. 11. marts til d. 13. marts.

  • Forhold vedrørende akutte psykiatriske kontakter, herunder vurdering, indlæggelser og drøftelse af foranstaltninger efter Psykiatriloven skal som vanligt altid konfereres og aftales med psykiatrisk bagvagt. De psykiatriske bagvagter er orienteret om flytteprocessen, herunder særlige aftaler om varetagelse af psykiatriske patientforløb under flytningen, og vil kunne understøtte rette patientforløb/-flow. 
    • Psykiatrisk bagvagt kontaktes indtil kl. 15.00, d. 12. marts, som vanligt på tlf.: 2272 6910. Fra kl. 15.00 skiftes til nyt telefonnummer. Tlf.: 2219 3683
  • Psykiatrisk Skadestue vil i hele flytteperioden være åben og kan kontaktes som vanligt, men der bedes i muligt omfang tages hensyn til, at afsnittene flytter d. 12. marts.

Hvis I, i perioden fra d. 11.-13. marts, er i kontakt med patienter, der i forvejen er i ambulant psykiatrisk behandling, har brug for akut hjælp og som ellers vanligt er omfattet af muligheden for direkte fremmøde i Psykiatrisk Skadestue bedes I ligeledes kontakte psykiatrisk bagvagt eller Psykiatrisk Skadestue ift. afklaring om der evt. er særlige forhold vedr. flytningen, som der bør tages højde for.

Hvis der er tale om en akut tilstand af vurderet livstruende karakter, så skal der som vanligt tages direkte kontakt til 112.

Indholdsansvarlig

Søren Riemann | Planlægningschef 
Mobil: 40 71 36 06 | sr@rn.dk 

Aalborg Universitetshospital