Spring til indhold

Ingen regional udleveringstilladelse til depotmorfin 5 mg

Nyhed

Den Regionale Lægemiddelkomité opfordrer til, at der ved behov for opioid fortsat anvendes depotmorfin, som er 1. valg blandt opioider i Region Nordjylland. 

At Contalgin 5 mg er udgået, giver ikke anledning til at skifte til fx oxycodon. Dette grundet:

  • Oxycodon er mere potent end morfin. 5 mg oxycodon depot svarer tilnærmelsesvis til 10 mg depotmorfin.
  • Oxycodon har en mulig højere risiko for afhængighed. 

Gennemsnitligt opnår kun ca. 10 % af patienter med kroniske non-maligne smerter en klinisk relevant effekt på smerte- og funktionsniveau i løbet af 3-6 måneder ift. placebo. Mangelsituationen på depotmorfin 5 mg kan derfor give anledning til udtrapning for nogle patienter.

Klinisk Farmakologisk Enhed har i juni 24 udsendt Nyhedsbrev nr. 40 med information om opioider, hvor de bl.a. beskriver hvordan udtrapning af depotmorfin kan ske, når depotmorfin 5 mg ikke er tilgængelig. 

I situationer hvor det vurderes, at patienten fortsat har behov for behandling med lavdosis morfin, og valget tidligere ville være Contalgin 5 mg x 2 vil der være følgende muligheder:

  • Depotmorfin 10 mg x 1, doseringstidspunkt efter patientens behov, OBS ikke døgndækning
  • Hurtigtvirkende morfin (fx 5 mg x 2 pr. døgn)

Indholdsansvarlig

Lægemiddelenheden, lme@rn.dk