Forskel på paracetamol tabletter, depot og modificeret udløsning?
Paracetamol findes bl.a. formuleret som almindelige tabletter i styrken 500 mg, tabletter med modificeret udløsning i styrken 665 mg og depottabletter i styrken 500 mg.
Se forskellene på de forskellige formuleringer i nedenstående skema.
Formulering | Styrke | Dosering | Doseringsinterval | Pris pr. døgn* |
Almindelige tabletter | 500 mg | 1-2 tbl. x 3-4 dgl. højst 4 g i døgnet |
Mindst 4 timer | 0,17 x 2 x 4 = 1,36 kr. |
Tabletter med modificeret udløsning | 665 mg | 2 tbl. X 3 dgl. | Mindst 6 timer | 0,50 x 2 x 3 = 3,00 kr. |
Depottabletter | 500 mg | 2-4 tbl. X 2 dgl. | Ingen oplysninger i SPC |
0,73 x 4 x 2 = 5,84kr. |
*priser for højeste daglige dosis i billigste største pakningsstørrelse jf. medicinpriser.dk d. 24.09.2024.
En grundig sagsbehandling med litteraturgennemgang udført af Medicininfo i Region Hovedstaden fandt ingen belæg for, at tabletter med depot effekt eller modificeret udløsning skulle have en bedre effekt bl.a. vurderet på effektparametre såsom smertedækning i løbet af døgnet, smerte ved bevægelse og i hvile eller gennembrudssmerter om natten, som medfører opvågning. Der er dog væsentlige prisforskelle. Paracetamol tabletter med depot effekt eller modificeret udløsning er mellem 2 – 4,5 gange så dyre som almindelige tabletter.
Færre daglige doseringer kan dog være en parameter i valg af formulering, hvis det vurderes klinisk relevant i forhold til patientens compliance.
Vær opmærksom på:
|
Indholdsansvarlig
Lægemiddelenheden, lme@rn.dk