Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE)
Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse
Der er lang tradition for at praktiserende læger er med i decentrale efteruddannelsesgrupper ("12-mandsgrupper") -selvstyrende grupper, der støttes af lokale efteruddannelsesvejledere.
Organisering
I Region Nordjylland er den decentrale gruppebaserede efteruddannelse (DGE) forankret i Nord-KAP, og det er også denne vej grupperne får nogle af de økonomiske midler, der gør det hele muligt.
Alle praktiserende læger og læger på vej mod praksis, har mulighed for at være med i en eller flere grupper.
Grupperne vælger selv hvilket aktivitetsniveau, de ønsker, ligesom de suverænt vælger emner, temaer, mødeformer mv. De fleste grupper mødes 4-6 aftener årligt og undervises i forskellige emner, enten ved en ekstern specialist eller ved at en fra gruppen har forberedt et emne. Grupperne består af læger fra forskellige praksis, og de vælger selv deres størrelse. Det er som udgangspunkt gratis at være med i en gruppe, da der er mulighed for at få penge fra centralt hold, men nogle grupper har et større forbrug end der er midler til, hvorfor de har valgt at indføre et kontingent.
Efteruddannelsesvejledere
Efteruddannelsesvejledere i Region Nordjylland
Efteruddannelsesvejleder, almenmedicinsk uddannelseskoordinator Joachim Nørmark Tlf.: 29 72 31 85 E-mail:normark@dadlnet.dk |
|
Efteruddannelsesvejleder Maren Brøndberg Østergaard Mail:marenbroe@gmail.com |
Gruppeledertræf
Retningslinjer for DGE- og supervisionsgruppers anvendelse af tildelte midler efter overenskomsten
Efter punkt 3.3 i bilag 10 i overenskomsten om almen lægegerning (protokollat om tilskudsberettiget efteruddannelse) tildeler Region Nordjylland midler til decentral gruppebaseret efteruddannelse (DGE-ordningen). Det er Region Nordjylland, som efter protokollatet har ansvaret for, at midler afsat til ordningen anvendes i overensstemmelse med formålsbeskrivelsen for den regionalt forankrede efteruddannelse.
Mere information
- Administration af DGE-grupperne, mødeaktiviteter og gruppernes økonomi sker via grupperne.dk
- På hjemmesiden www.dge-nord.dk er der meget mere om ordningen og ligeledes kontaktoplysninger på efteruddannelsesvejlederne.
Indholdsansvarlig
Linda Pilgaard Skovsen, linda.pilgaard@rn.dk