Børn under tre måneder med feber – ny visitationsprocedure
UTH Læringsartikel
Et forældrepar ringer om aftenen til lægevagten, da deres datter på 2 mdr., med forkølelse og lidt hoste, har fået feber (temp. 38,3). Datteren er træt og sover meget samt spiser og drikker sparsomt. Forældrene får at vide, at de kan kontakte egen læge dagen efter. Forældrene vælger efterfølgende selv at kontakte børnemodtagelsen, som gerne vil tilse datteren, og de indlægges til observation natten over.
Læring:
ALLE børn under 3 mdr. med feber bør henvises til børnemodtagelsen med henblik på vurdering.
Der er aftalt en ny visitationsprocedure:
Det er aftalt med børneafdelingerne på Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland, at børn under 3 måneder med feber målt til 38.0 eller derover fremadrettet af praktiserende læge eller lægevagt kan telefonvisiteres til vurdering i en af børnemodtagelserne uden forudgående vurdering i almen praksis/lægevagt.
Der skal fortsat være opmærksomhed på, at børn under 3 måneder ikke altid udvikler feber under infektionssygdomme, hvorved man i disse tilfælde må lade sig lede af barnets almen tilstand.
Indholdsansvarlig
Praksiskonsulent for pædiatrien, Anne Østergaard, Anne Østergaard, anneoestergaard_85@hotmail.com
Regional risikomanager, Marianne Mølgaard, Nære Sundhedstilbud – Praksisenheden, marianne.moelgaard@rn.dk