Håndtering af tandskader
UTH Læringsartikel
En 8-årig dreng har ved trampolinuheld fredag aften slået en blivende fortand løs og delvis ud (ekstruderet). Moderen ringer til lægevagten, men bliver bedt om at kontakte den kommunale tandlæge mandag morgen. Ved tandlægen kan de ikke reponere tanden 3 døgn efter og tanden har en dårligere prognose, da den ikke har været reponeret/stabiliseret.
Læring:
På baggrund af hændelsen er det blevet nærmere undersøgt, hvornår kæbekirurgisk afdeling skal kontaktes. Det er således blevet angivet i hjælpefunktionen i lægevagtssystemet, at kæbekirurgisk vagthavende skal kontaktes ved følgende tilfælde:
- Skader på tænder, herunder også kroner, der er slået ud eller slået løse
- Skader på mundslimhinde der eventuelt skal sutureres
- Patienter med vedvarende blødning efter tandudtræk
- Patienter der er alment påvirkede på grund af tand- eller kæbeinfektion
Indholdsansvarlig
Regional risikomanager, Marianne Mølgaard, Nære Sundhedstilbud – Praksisenheden, marianne.moelgaard@rn.dk og Vagtchef Thomas Holtebo Gregersen vagtchef@lvnord.dk