Visitation af patienter med mulig torsio testis
UTH Læringsartikel
Case 1
En 15-årig dreng er henvist fra vagtlægen obs torsio testis til akutmodtagelsen i Aalborg i stedet for direkte visitation til børnemodtagelsen. Vagtlægen har ikke kontaktet den regionale fællesvisitation.
Case 2
En 17-årig dreng får akut indsættende testikelsmerter kl. 18 og kontakter lægevagten kl. 18.30. Vagtlægen giver patienten en tid i Thisted til vurdering kl. 22. Efter vurdering i lægevagten bliver patienten sendt til Aalborg, hvor han indlægges på børneafdelingen kl. 24.00 og opereres akut for testistorsion kl. 00.30.
Læring
Alle patienter med akut indsættende testikelsmerter, hvor torsion ikke kan udelukkes, skal ses akut. Kirurgisk detorkvering af testis bør ske indenfor 6 timer efter symptomdebut for at undgå varige skader/testikeltab.
Alle børn og unge til og med 17 år, med mistanke om torsio testis, skal uanset bopæl altid henvises til børnemodtagelsen i Aalborg.
Indholdsansvarlig
Regional risikomanager, Marianne Mølgaard, Nære Sundhedstilbud – Praksisenheden, marianne.moelgaard@rn.dk