Manglende opdatering af FMK
UTH Læringsartikel
Case
Plejehjemspersonale kontakter lægevagten vedr. smertestillende medicin, da borgeren har fået kramper og er fundet liggende på gulvet. Borgeren er dagen forinden blevet øget i Fentanyl plaster 12 mikrogram/time således doseringen nu er 1 plaster med skift hver 3. dag + 1 ekstra Fentanyl plaster forskudt fra første, også med skift hver 3. dag.
Vagtlægen råder til at fjerne det ene plaster, men opdaterer ikke FMK. Ordinationen i FMK er således fortsat 2 plastre og en samlet dosis på 24 mikrogram/time.
Plejehjemspersonalet kontakter et par dage efter borgerens egen læge for at få tilrettet FMK, så det angivne passer med den medicin borgeren reelt får, og for at undgå at den høje dosering i FMK ved en fejl følges, så patienten igen bliver dårlig.
Læring
Vær opmærksom på at få opdateret FMK ved alle typer ændringer i medicin. Ved udlevering af medicin fra tasken (fx morfin) kan der i FMK oprettes en ordination uden recept. Gør det gerne til en vane at færdiggøre ordinationen på FMK (inkl. eventuel recept) inden journalnotatet afsluttes.
Opdatering af FMK er særlig vigtigt ved patienter, der får hjælp til medicinadministration, da kommunale medarbejdere dispenserer og udleverer medicin efter ordinationen i FMK.
Læs mere om opdatering af FMK i dette brev fra PLO-Nordjylland og Nord-KAP
Indholdsansvarlig
Regional risikomanager, Marianne Mølgaard, Nære Sundhedstilbud – Praksisenheden, marianne.moelgaard@rn.dk