Når patienten ikke selv skal ringe 112
UTH Læringsartikel
En patient kontaktede lægevagten med symptomer på åndenød, manglende evne til at trække vejret dybt ind og taledyspnø. Derudover beskrev patienten smerter fra området omkring navlen og op mod ribbenene. Lægen vurderede, at der kunne være tale om et akut myokardieinfarkt (AMI). Patienten blev instrueret i selv at ringe 112. Patienten var alene.
Læring
I en situation, hvor patienten er påvirket af en akut, potentielt livstruende tilstand, er der risiko for, at patienten ikke kan handle på en anbefaling om selv at ringe 112. Når det i en telefonsamtale med en patient vurderes, at der er behov for at rekvirere 112, skal du derfor som læge selv foretage opkaldet. Patientens tilstand kan forværres umiddelbart efter samtalen, og patienten kan miste bevidstheden og dermed være ude af stand til at tilkalde hjælp.
En undtagelse kan være tilfælde, hvor patientens præcise opholdssted ikke kan oplyses. Her kan det være nødvendigt, at patienten selv ringer 112, så vagtcentralen kan stedfæste opkaldet via mobiltelefonen.
Hvis du taler med en pårørende eller medarbejder fra hjemmeplejen, kan det i oplagte tilfælde aftales, at vedkommende ringer 112. I øvrige situationer bør du selv kontakte 112, så du kan redegøre for indikationen for A-kørsel.
Læs evt. visitationsmeddelelsen om Rekvirering af patienttransport for yderligere information om lægens ansvar ved rekvirering af kørsel A og om de forskellige transporttyper.
Indholdsansvarlig
Regional risikomanager, Marianne Mølgaard, Nære Sundhedstilbud – Praksisenheden, marianne.moelgaard@rn.dk