Sag 3
Bimalleolær fraktur
Sygehistorie
En 85-årig kvinde falder på plejehjem og slår sin venstre fod. Tilses af vagtlæge dagen efter, hvor der ikke findes tegn på fraktur. Tilrådes at se tiden an til næste dag. Egen læge kontaktes næste dag pr. telefon og patienten ordineres smertestillende pga. smerter i foden. 14 dage efter undersøges kvinden af egen læge, som konstaterer ømhed ved anklen, men ingen tegn på knogleømhed. Kvinden får råd om at belaste så meget på foden som muligt.
Et par uger efter ordineres kvinden antibiotikum (Heracilin) grundet fortsatte smerter og hævelse samt rødmen i benet. Kvinden undersøges af lægevagten knap 1 mdr. efter sidste lægekonsultation pga. vedvarende smerter og dårlig gangfunktion. Der konstateres hævelse og ømhed overalt på underbenet, og man vurderer, at der er tale om infektion (rosen), men ingen mistanke om brud.
5 dage efter konsultation ved lægevagt vurderer egen læge, at hun har rosen i benet, og skal fortsætte med Heracilin. 4 dage efter kontaktes egen læge igen, idet kvinden er meget konfus, og kan ikke finde ud af tid og sted. Sover desuden meget af dagen, og har stadig mange smerter i benet. Konsultation dagen efter ved egen læge som undersøger for urinvejsinfektion, men prøven viser ikke tegn på infektion. 2 dage efter er kvinden fortsat utilpas, men har ikke feber. Egen læge vurderer fortsat, at hun har rosen og skifter til anden type penicillin (Primcilin).
14 dage efter kontakter plejehjemmet kvindens egen læge, på grund af hun fortsat tager dagligt smertestillende, og ikke kan ikke gå uden smerter. 6 dage efter vurderes det, at kvinden fast skal tage smertestillende. Kvinden har efterfølgende problemer med forstoppelse grundet medicinen.
En måned efter skriver plejehjemmet til egen læge, at foden er hævet og ser skæv ud. Kvinden har støttebind på anklen. 11 dage efter undersøges kvinden af egen læge. Her konstateres, at fodleddet er af led og foden drejer indad, så den udvendige ankelkno næsten rører gulvet, når kvinden støtter på foden. Der henvises til røntgen.
Ved røntgen dagen efter konstateres brud på både skinnebenet og lægbenet ved anklen. Der bliver foretaget en CT-skanning af benet. CT-skanningen viser, at der er tale om to brud i anklen, hvoraf det ene er helet, men der er kommet falsk leddannelse (pseudoartrose) ved det andet. Man vurderer, at det ikke er muligt at operere kvinden, men at kvinden skal have en fodkapsel af en bandagist.
Vurdering
Ansvaret for forsinket konstatering af brud er fordelt ligeligt mellem egen læge og lægevagten i Region Nordjylland.
Patienterstatningens lægekonsulent vurderer, at egen læge og vagtlæge burde have henvist til røntgenundersøgelse allerede ved kvindens 2. undersøgelse hos henholdsvis egen læge og lægevagt, idet der fortsat var smerter ved belastning af foden og fortsat havde brug for stærk smertestillende medicin.
Hvis kvinden var blevet henvist til røntgen, ville bruddet med overvejende sandsynlighed blevet konstateret umiddelbart efter, og med overvejende sandsynlighed blevet behandlet med en plasticstøvle eller gips i 6 uger. Bruddet i anklen var dermed med overvejende sandsynlighed helet.
Erstatningsafgørelse
Boet er tilkendt helbredelsesudgifter på kr. 1.500,00, da det vurderes, at være tilstrækkeligt sandsynliggjort, at kvinden har haft forøgede udgifter til medicin som følge af behandlingsskaden. Derudover er boet tilkendt erstatning for svie og smerte på kr. 25.080,00, idet bruddet på anklen har givet store smerter og bevirket, at kvinden ikke kunne gå. Endvidere er boet tilkendt godtgørelse for varigt mén på 10% svarende til en erstatning på kr. 12.622,00, som følge af den forsinkede konstatering af bruddet på anklen som har bevirket svær nedsat bevægelighed og svære smerter, som gjorde det nødvendigt at bruge fodkapslen. Kvinden havde dermed meget dårlig gangfunktion.
Kvinden er før erstatningsudmålingen afgået ved døden, hvorfor mén erstatningen er reduceret med ¾.
Læring
Den erfarne speciallæge i almen medicin foretager ifølge afgørelsen mindst følgende:
- Henvisning til røntgen ved fortsatte smerter ved belastning af foden og behov for stærkt smertestillende medicin ved 2. undersøgelse.
Indholdsansvarlig
Peter Gaardbo Simonsen, pegs@rn.dk.