Forsinket diagnose af lumbal diskusprolaps med nerverodspåvirkning

Case fra Patienterstatningen er afgjort ud fra normen ”erfaren specialiststandard”, som betyder, at man vurderes i forhold til, hvad den hypotetiske ypperste specialist på det givne behandlingsområde ville have gjort i den givne situation - herunder den optimale behandling og i rette tid. Afgørelsen i sagerne er ikke vejledende i relation til lægers ansvar udenfor erstatningssagerne, hvor den lægefaglige standard har en lavere barre, idet der her skal leves op til ”almindelig lægefaglig standard”. Patienterstatningssagerne kan derfor medvirke til at belyse nogle konsekvenser af vores handlinger - eller mangel på samme, men betyder ikke, at vi har pådraget os et lægefagligt ansvar som sådan. 

Sygehistorie

66-årig mand får et ryk i ryggen, og vrider i den forbindelse om på højre fod. Han kontakter egen læge dagen efter med smerter omkring højre balle, der stråler ned i baglår samt snurrende fornemmelse i tæerne.  Undersøgelsen viser negativ Lasegue. Reflekserne var svage, men ensartede. Han kunne gå på tæer, men mere usikkert på hæle. Lægen vurderer, at det skyldes smerter og han får ordineret smertestillende medicin. 

5 dage senere kontakter han egen læge igen pga. fortsatte smerter i lænden med udstråling til højre ben. Undersøgelse viser positiv Lasegue test, og nedsat dorsalfleksion af storetå, men ikke dropfod. Han får henvisning til fysioterapi.  

20 dage efter uheldet sender egen læge henvisning til neurokirurgisk afdeling. Han bliver indlagt dagen efter, og MR-skanning viser diskusprolaps på L4/L5. Han har smerter, paræstesier og nedsat følelse svarende til L5-roden samt dorsal fleksionsparalyse. Sygehuset vurderer, at der ikke er grundlagt for akut operation, da dropfoden har været tilstede de seneste 3 uger, hvor han har gået og slæbt på foden. Der tilbydes på denne baggrund konservativ behandling.

Vurdering

Patienterstatningen vurderer, at behandlingen ved egen læge 5 dage efter uheldet ikke er i overensstemmelse med erfaren specialiststandard. Optimal behandling havde været at bede manden møde op til opfølgende kontrol dagen efter med henblik på, om den nedsatte dorsal fleksion af storetå udviklede sig. 

Dropfod eller nedsat kraft over ankelled udvikles ofte i løbet af 24-48 timer, og det er Patienterstatningens vurdering, at manden skal varsles om at henvende sig igen ved nye symptomer. Derved kunne dropfoden være opdaget, og dermed kunne manden være henvist til neurokirurgisk undersøgelse tidligere i forløbet.  

Erstatningsafgørelse

Patienterstatningen tilkender godtgørelse for svie og smerte for 214 dage, som er det tidsrum, hvor manden var indlagt samt perioden, hvor han fik behandling med dropfodsstimulator. Den forventede sygeperiode på 4 uger er fratrukket. I alt kr. 41.730.

Patientskaden er vurderet til en méngrad på 15%, hvilket svarer til en komplet dropfod. Patienterstatningen vurderer, at manden ved rettidig diagnosticering ikke ville have haft varige gener i foden. I alt kr. 85.140.

Samlet godtgørelse kr. 126.870.

Læring

Den erfarne speciallæge i almen medicin foretager ifølge afgørelsen mindst følgende:
- Foretager tæt opfølgning af patienter med mulige tegn på motorisk nerverodspåvirkning

Indholdsansvarlig

Peter Gaardbo Simonsen, pegs@rn.dk.