Sag nr. 29 - Forsinket diagnosticering af prostatakræft

Case fra Patienterstatningen er afgjort ud fra normen ”erfaren specialiststandard”, som betyder, at man vurderes i forhold til, hvad den hypotetiske ypperste specialist på det givne behandlingsområde ville have gjort i den givne situation - herunder den optimale behandling og i rette tid. Afgørelsen i sagerne er ikke vejledende i relation til lægers ansvar udenfor erstatningssagerne, hvor den lægefaglige standard har en lavere barre, idet der her skal leves op til ”almindelig lægefaglig standard”. Patienterstatningssagerne kan derfor medvirke til at belyse nogle konsekvenser af vores handlinger - eller mangel på samme, men betyder ikke, at vi har pådraget os et lægefagligt ansvar som sådan.

Sygehistorie

62-årig mand får taget blodprøve hos egen læge. PSA var 10, hvilket han ikke blev orienteret om. 2 ½ år senere kontakter manden egen læge, da han døjer med svien i urinrøret ved vandladning. Han skal lade vandet oftere, og der er reduceret stråle. Han afleverer en urinprøve og den viser ikke tegn på urinvejsinfektion. Måneden efter har han stadig mange vandladninger og ny urinprøve bliver sendt til dyrkning. PSA er nu 25, og han bliver henvist til udredning. Undersøgelser viser prostatakræft Gleason Score 9 (4+5) med udtalte knoglemetastaser. 

Der var fortsat udvikling i sygdommen trods behandling, og manden afgår ved døden 2 ½ år efter diagnosticering med prostatakræft. 

Vurdering

Patienterstatningen vurderer, at den erfarne specialist havde reageret på den forhøjede PSA, uanset om det var meningen, at man ved den blodprøvetagning ville måle PSA. Patienterstatningen lægger vægt på, at der var tale om en mand på 62 år med PSA på 10. Erfaren specialiststandard ved PSA over 4 hos mænd over 50 år er henvisning til yderligere undersøgelser. Med overvejende sandsynlighed ville yderligere undersøgelser havde ført til diagnosticering af prostatakræft. Samtidig ville der med overvejende sandsynlighed ikke have været spredning. Patienterstatningen vurderer, at den 5-årige overlevelsesprognose ved rettidig diagnose ville have været omkring 95%. Da manden bliver diagnosticeret 2 ½ år senere, er den 5-årige overlevelsesprognose omkring 50%.

Erstatningsafgørelse

Patienterstatningen har tilkendt boet den maksimale godtgørelse for svie og smerte i alt 76.500 kr. 

Det varige mén efter behandlingsskaden er vurderet til 100%. Ved rettidig behandling ville manden med overvejende sandsynlighed have fået fjernet prostata. Det ville have medført impotens svarende til et varigt mén på 10%, som fratrækkes godtgørelsen. Derudover skal godtgørelsen reduceres med 1/3 iflg. retspraksis, hvis patienten dør inden erstatningen er opgjort. 

Godtgørelse for varigt mén 90% i alt 369.180 kr. 

Boet er tilkendt begravelsesudgifter, da manden er afgået ved døden som følge af behandlingsskaden – i alt 30.977 kr. 

Læring

Den erfarne speciallæge i almen medicin foretager ifølge afgørelsen mindst følgende:

• Henviser til yderligere undersøgelse ved forhøjet PSA
• Grænseværdien på 4 ng/ml er nu afløst af en anbefaling om en aldersdifferentieret øvre grænseværdi på > 3 ng/ml for mænd under 60 år; > 4 ng/ml for mænd i alder 60-70 år og >5 ng/ml for mænd over 70

Indholdsansvarlig

Peter Gaardbo Simonsen, pegs@rn.dk