Sag nr. 31 - Forsinket diagnose af blodprop

Case fra Patienterstatningen er afgjort ud fra normen ”erfaren specialiststandard”, som betyder, at man vurderes i forhold til, hvad den hypotetiske ypperste specialist på det givne behandlingsområde ville have gjort i den givne situation - herunder den optimale behandling og i rette tid. Afgørelsen i sagerne er ikke vejledende i relation til lægers ansvar udenfor erstatningssagerne, hvor den lægefaglige standard har en lavere barre, idet der her skal leves op til ”almindelig lægefaglig standard”. Patienterstatningssagerne kan derfor medvirke til at belyse nogle konsekvenser af vores handlinger - eller mangel på samme, men betyder ikke, at vi har pådraget os et lægefagligt ansvar som sådan.

Sygehistorie

73-årig kvinde der gennem en årrække har haft talrige kontakter til egen læge både med psykiske og fysiske symptomer, henvender sig med gener fra den ene fod. Egen læge beder hjemmesygeplejersken om at se på foden, og denne beskriver foden som intermitterende blå, men med god funktion. Kvinden henvender sig igen 1 måned efter med diverse problemstillinger – bl.a. foden. En lille uge senere kontakter hjemmesygeplejen lægen telefonisk, og hjemmesygeplejen kigger benet efter, mens lægen er i røret. Kvinden angiver smerte i hele benet uden at kunne præcisere det nærmere. Der var ingen hæmatom-forandringer, ingen væsentlig hævelse af fodryg eller ankel, og ingen væsentlig ømhed svarende til ankel, knæ eller hofte. Skinnebenet var ikke hævet eller spændt, ikke tegn på DVT eller mistanke om brud.
Tre dage herefter kontakter hjemmesygeplejen igen kvindens egen læge, da kvinden er faldet og slæber benet efter sig. Der bliver bestilt røntgen. Røntgen viser ikke tegn på brud. 

Hjemmesygeplejen kontakter vagtlægen to dage senere. Vagtlægen indlægger kvinden med mistanke om en kold iskæmisk fod. Benet blev vurderet klinisk dødt, og kvinden bliver amputeret på lårbensniveau samme dag. 

Vurdering

Patienterstatningen vurderer, at erfaren specialiststandard havde været, at egen læge havde fulgt op med et besøg, da hjemmesygeplejersken giver besked om, at kvindens fod er intermitterende blå. Egen læge ville så, med overvejende sandsynlighed, have fået mistanke om iskæmi og henvist til karkirurgisk vurdering. Hun ville med overvejende sandsynlighed være blevet indlagt og fået foretaget trombektomi i benets arteriesystem, og dermed reetableret blodforsyningen således at amputation ikke blev nødvendig. Derudover ville kvinden have undgået sårkomplikationerne og sygdomsforløbet, som ender med, at kvinden afgår ved døden.

Erstatningsafgørelse

Patientskaden er vurderet til en méngrad på 50% svarende til amputation af et ben på lårbensniveau. Patienten afgår ved døden 2-3 måneder efter skadens indtræden, og i henhold til praksis skal mén godtgørelsen derfor reduceres med 4/5. Godtgørelse for varigt mén i alt 52.740 kr. 

Patienterstatningen har tilkendt godtgørelse for svie og smerte i alt 13.800 kr.

Derudover er der tilkendt begravelsesudgifter på 31.323 kr.

Læring

Den erfarne speciallæge i almen medicin foretager ifølge afgørelsen mindst følgende:

• Foretager en klinisk undersøgelse ved symptomer forenelige med nedsat blodforsyning i benene
  
   

Indholdsansvarlig

Peter Gaardbo Simonsen, pegs@rn.dk