Fælles beslutningstagen

Her kan du læse om Fælles Beslutningstagen, og hvordan I kan arbejde med det uden at gå på kompromis med jeres faglighed.

Hvordan bidrager Fælles Beslutningstagen til patientbehandlingen?

Fælles Beslutningstagen og hensynet til patientens præferencer har blandt andet vist at medføre bedre viden og bedre risikoforståelse, bedre sammenhæng mellem behandling og patientens værdier og præferencer samt bedre kommunikation mellem patient og sundhedsprofessionel. I et studie om behandling af prostatakræft antydes det desuden, at Fælles Beslutningstagen kan medføre færre tilfælde af overdiagnosticering og overbehandling.

Et studie fra 2020 baseret på 261 konsultationer konkluderer, at implementering af fælles beslutningstagen i konsultationen ikke medfører længere konsultationer, at fælles beslutningstagen bidrager til mindre overbehandling og overdiagnostisering. 

Hvornår er Fælles Beslutningstagen relevant?

Fælles Beslutningstagen skal inddrage patienter i beslutninger om deres egne behandlingsforløb i tilfælde, hvor patienter skal træffe afgørende beslutninger, der kan have konsekvenser for patientens liv fremover og hvor der er mere end én relevant behandlingsmulighed.

Hvad er Fælles Beslutningstagen?

Der er flere forskellige definitioner af Fælles Beslutningstagen. Fælles for alle definitioner er, at de inkluderer, at:

• Den sundhedsprofessionelle præsenterer behandlingsmuligheder for patienten
• Patienten og den sundhedsprofessionelle drøfter patientens præferencer.

Derudover er elementerne om den sundhedsprofessionelles præferencer og det at tage en fælles beslutning også central i de mest fremtrædende definitioner.

Kritikken af Fælles Beslutningstagen

Den væsentligste kritik af Fælles Beslutningstagen er, at den sundhedsprofessionelles faglighed bliver negligeret. I regi af almen praksis argumenteres der eksempelvis for, at lægen blot bliver en passiv leverandør af sundhedstilbud, som patienten frit kan vælge imellem.

I forlængelse af denne kritik er det væsentligt, at patientens præferencer ikke underkender den sundhedsprofessionelles faglige autoritet eller lægefaglige retningslinjer. Den sundhedsprofessionelles opgave er derimod at præsentere patienten for fagligt relevante behandlingsmuligheder og informere patienten om fordele og ulemper ved de forskellige behandlingsmuligheder med udgangspunkt i evidens. 

 

En 4-trinsmodel til Fælles Beslutningstagen i praksis

Her finder du en vejledning med fire skridt til, hvordan du med fordel kan gennemføre Fælles Beslutningstagen. Vejledningen er udarbejdet med udgangspunkt i forskning på området.

1. Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om, at de skal træffe en beslutning blandt patientens behandlingsmuligheder, og at patientens præferencer er vigtige

   I nogle tilfælde kan en patient tro, at den bedste behandlingsmulighed altid er åbenlys. Patienter ved således ikke nødvendigvis, at evidensen for forskellige behandlingsmuligheder kan være stærk eller svag. Forskellige behandlingsmuligheder kan også have forskellig outcome, og valget mellem disse outcomes kan være relevant i forhold til patientens præferencer. Idet patienten ikke er altid er opmærksom på dette, er det første skridt til Fælles Beslutningstagen at informere patienten om det.
   
   

2. Den sundhedsprofessionelle forklarer, hvad de forskellige behandlingsmuligheder indeholder og eventuelle fordele og ulemper

   Forklar patienten hvilke behandlingsmuligheder, der er relevante for patienten samt behandlingsmulighedernes fordele og ulemper. Dette forklares neutralt med udgangspunkt i lægevidenskabelig viden.
   Forskning viser, at patienter forstår risiko ved forskellige former for behandling bedre, når risikoen forklares med hyppighed for risici end ved at forklare patienten om sine chancer. Samtidig kan det være en fordel at forklare hyppigheden ved brug af absolutte tal frem for procenter.
   

   Når du skal fortælle patienten om deres behandlingsmuligheder, kan det være en god idé at overveje følgende:

   • Hvad er relevant information?
   • Hvad ved patienten I forvejen?
   • Er informationen fyldestgørende?
   • Hvordan er information præsenteret?
   • Forstår patienten informationen?

3. Den sundhedsprofessionelle og patienten drøfter patientens præferencer

   Patienter er ikke altid opmærksomme på, hvordan deres præferencer og mulighed for indflydelse kan have betydning for deres sygdomsforløb. Nogle patienter eksempelvis ikke opmærksomme på, at der kan være flere relevante behandlingsmuligheder. I den forbindelse kan patienter have behov for den sundhedsprofessionelles støtte i overvejelserne om patientens præferencer i forhold til forskellige relevante behandlingsmuligheder.
   
   Derfor har Dansk Selskab for Patientsikkerhed faciliteret kampagnen ”Hvad er vigtigt for dig?”, som skal opfordre sundhedsprofessionelle til at spørge deres patienter om, hvad der er vigtigt for dem med henblik på at skabe et grundlag for Fælles Beslutningstagen. Læs mere her.
   
   I 2019 har Nord-KAP understøttet Dansk Selskabs kampagne i Nordjylland igennem et kvalitativt projekt ved spørge patienter i almen praksis og hos fysioterapi, hvad der er vigtigt for dem. I den forbindelse var venner og familie, fritidsaktiviteter og at kunne klare sig selv væsentlige for patienterne i studiet. Læs mere om, hvad deres svar her.
   
   Dette stemmer overens med Antonovskys teori om oplevelsen af sammenhæng, hvor social støtte, selvopfattelse og samfundsforståelse er overskrifter for nogle af de ressourcer, som mennesker trækker på i mestringen af sygdom. Det er ligeledes på linje med et studie om praktiserende lægers opfattelse og vurdering af patienters ressourcer til at mestre sygdom hænger sammen med patientens eventuel multimorbiditet, kognitive ressourcer, materiale ressourcer og social kontekst.
   
   Med udgangspunkt i projektet om, hvad der er vigtigt for patienter i almen praksis og fysioterapipraksis, har Nord-KAPs Patientsikkerhedsteam derfor udviklet en vejledning med eksempler på spørgsmål, som sundhedsprofessionelle kan stille, når de støtter patienten i sine overvejelser. Se vejledningen her.
   
   

4. Hvem træffer beslutning om behandlingen?, selve beslutningen og opfølgning

   Det sidste skridt omhandler selve beslutningen og opfølgningen. Efter at den sundhedsprofessionelle og patienten har drøftet patientens præferencer samt behandlingsmulighedernes fordele og ulemper, kan den sundhedsprofessionelle spørge patienten, hvorvidt patienten selv vil vælge mellem de fagligt relevante behandlingsmuligheder, eller hvorvidt patienten foretrækker, at den sundhedsprofessionelle træffer beslutningen.
   
   Viden om sin sygdom, sine behandlingsmuligheder og overvejelser af egne præferencer har indflydelse på, hvorvidt patienten selv ønsker at træffe beslutningen. Derfor er det vigtigt at gennemgå trin 1-3, før patienten får valget mellem selv at bestemmer eller lade den sundhedsprofessionelle bestemme.
   
   Samtidig kan patienters behov for indflydelse ændre sig i takt med, at patienten får mere erfaring med sit sygdomsforløb og deres sygdom går ind i nye stadier.

Kilder

Antonovsky, Aaron, Unravelling the mystery of Health. How people manage stress and stay well, Jossey Bass Publishers, San Francisco, London, 1988 
Barry, Michael J., M.D., & Susan Edgman-Levitan, P.A., Shared Decision Making — The Pinnacle of Patient-Centered Care, The New England Journal of Medicine, 2012, 366;9, 780-781

Charles, Cathy, Amiram Gafni & Tim Whelan, Shared decision-making in the medical encounter: what does it mean? (or it takes at last two to tango), Soc. Sci. Med., 1997, Vol. 44, No. 5, pp. 681-692

Kristensen, Mads Aage Toft, Bibi Hølge-Hazelton, Frans Boch Waldorff & Ann Dorrit Guassora, How general practitioners perceive and assess self-care in patients with multiple chronic conditions: a qualitative study, BMC Family Practice, 2017, 18:109

Nielsen, Stein & Kirtsi Malterud, What happens when the doctor denies a patient’s request? A qualitative interview study among general practicioners in Norway, Scandinavian Journal of Primary Health Care, 2017, Vol. 35, No. 2, 201-207

Pellegrino ED, Patient and physician autonomy: conflicting rights and obligations in the physician-patient relationship, J Contemp Health Law Policy, 1994, Spring;10: side 47-68

Say, R., M. Murtagh, R. Thomson, Patients' preference for involvement in medical decision making: a narrative review, Patient Educ. Couns. 60 (2) (2006 Feb) 102–114.

Stacey D, Légaré F, Lewis K, Barry MJ, Bennett CL, Eden KB, Holmes-Rovner M, Llewellyn-Thomas H, Lyddiatt A, Thomson R & Trevena L., Decision aids for people facing health treatment or screening decisions, Cochrane Database of Systematic Reviews, 2017, Issue 4. Art. No.: CD001431.

Stiggelbout, A.M., A.H. Pieterse & J.C.J.M. De Haes, Shared decision making: Concepts, evidence, and practice, Patient Education and Counseling, 2015, 98, 1172–1179

Søndergaard, Stine R., Poul H.Madsen, Ole Hilberg, Troels Bechmann, Erik Jakobsen, Karina M. Jensen, Karina Olling & Karina D. Steffensen, The impact of shared decision making on time consumption and clinical decisions. A prospective cohort study, Patient Education and Counseling, 2020, https://doi.org/10.1016/j.pec.2020.12.014. 

Indholdsansvarlig 

Anne Sofie Mørk Puggard, annpug@rn.dk